Prins Henrik er stærkt knyttet til sin franske familie, der ofte har haft døden tæt inde på livet
De største glæder og de dybeste sorger. For prinsgemalen er den franske familie rammen om livets yderpunkter. Med dem har han oplevet de rigeste øjeblikke og båret de største tab.
Fredag var prins Henrik atter i selskab med sin franske familie. Nu for at tage afsked med sin otte år yngre lillesøster, der ifølge en af Prinsens tætte venner stod hans hjerte nær.
Tirsdag døde Maurille Beauvillain de Monpezat efter mere end 20 års livtag med kræften. Den 73-årige kvinde var ‘familiens hjerte’, fortæller prinsgemalens lillebror til BT.
Det er langtfra første gang, at Dronningens livsledsager har måttet begrave en af sine søskende. Prinsen er den næstældste i en børneflok på ni. Nu er de fem tilbage. Tre gange tidligere har han båret den tunge sorg i hjertet, som det er at miste en yngre bror eller søster.
»Hun var den yngste af mine søstre. Hun var nummer ni, jeg var nummer to. Men vi havde et tæt forhold alligevel,« sagde prins Henrik onsdag, før han rejste mod Monpezat-familiens vingård ‘Le Cayrou’, der ligger små 20 km fra regentparrets franske Chateau de Cayx ved byen Cahors.
Gør ondt
Modeskaberen Erik Brandt, der er en af prinsgemalens allernærmeste venner, fortæller, at tabet af lillesøsteren gør ondt.
»Jeg udtaler mig ikke om kongehuset eller prins Henrik, men jeg ved, at han har en meget stærk familiefølelse. Han er tæt knyttet til sin franske familie, og det gælder også hans søster, som han satte meget stor pris på,« siger Erik Brandt.
Den 81-årige prinsgemal voksede op i en katolsk storfamilie. Ungdommen tilbragte kan delvist i den daværende franske koloni Indokina – i dag Vietnam – samt på Monpezat-familiens ældgamle herregård ‘Le Cayrou’. En lykkelig barndom, fortæller han i portrætbogen ‘Enegænger’ af Stéphanie Surrugue.
»Og beskyttet, som jeg var på Le Cayrou, mellem søstre og brødre, et par legekammerater hos naboerne, og den uindskrænkede natur, var min familie min tredje store verden. Det var et meget rigt og afvekslende liv.«
Lammende sorg
Da han var fem år gammel, døde hans lillesøster Anne Marie af meningitis. Knap 18 år senere gentog historien sig. Joseph, med kælenavnet ‘Jason’, døde på operationsbordet. De to brødre var tæt knyttede, og den unge Henri de Monpezat mødte en sorg, der var ‘lammende’.
»Jasons død var… en ubegribelig katastrofe,« sagde prins Henrik mange år efter til Stéphanie Surrugue.
To år efter – i 1959 – måtte Monpezat’erne atter tage afsked med et familiemedlem, da lillesøsteren Therese omkom i en trafikulykke.
Siden da har søskendeflokken været intakt. Indtil tirsdag, hvor Maurille Beauvillain de Monpezat sov ind. Hun efterlader sig syv børn og 25 børnebørn. »Hun levede for sin familie. Det er et utroligt tab – hun var hjertet i vores familie. Vi kommer virkelig til at savne hende,« siger prins Henriks lillebror, Etienne de Monpezat til BT.
Han fortæller, at dødsfaldet har efterladt de tilbageværende Monpezat-søskende i sorg, der på trods af aldersforskelle er ‘meget tætte’.
Det var blandt andet Maurille de Monpezat, der skænkede prins Henrik hans skattede ruhårede gravhund Vega i 70 års fødselsdagsgave. Vega døde i 2012, efter hun blev kørt over tæt på slottet Fredensborg.
Prinsgemalen rejste den 1. august i år til Chateau de Cayx, hvor han i løbet af sensommeren nåede at tilbringe dyrebar tid sammen med sin lillesøster.
»Han var på besøg flere gange, og han inviterede hende også på besøg på Cayx. Han holdt meget af hende,« siger Etienne de Monpezat.
Dagen efter søsterens død deltog prinsgemalen i en frokost på restaurationen Sølyst i Klampenborg. Han smilede og grinede, da han mødte pressen ved kronebilen. Men bag det glade ydre kan sorgen murre.
»Han er så utrolig følsom, men samtidig har han en strenghed overfor sig selv, som betyder, at han har båret på megen smerte, uden at hans omgivelser har vidst det,« siger prins Henriks to år ældre søster, Francoise Bardin, i ‘Enegænger’ fra 2010.
