Den nye justitsminister vil have minimumsstraffe, mere ubehagelige afsoninger i fængsler og flere udvisninger af dømte udlændinge.Han smiler venligt og imødekommende, men han siger, han er en hård hund.Jeg drømmer om hårde strafferammer og hårde domme. Minimumsstraffe er fristende, og jeg vil gerne komme med jernhandsken,« siger den ny justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Personfarlig kriminalitet er dér, hvor vi skal være hårde. Men der kan være problemer med minimumsstraffe. Jeg er ikke bange for det, men vi skal tænke os om, før vi gør det,« lyder det fra den ny minister. I årevis er økonomisk kriminalitet blevet straffet hårdere end vold og voldtægt. Det kunne der være blevet ændret på, da Venstre, De Konservative og DF fik flertal i 2001, og DFs gruppeformand Peter Skaarup blev formand for Folketingets Retsudvalg. Men voldsforbrydelser dømmes stadig mildere.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og bliv klogere på den nye justitsminister, der drømmer om hårdere stafferammer, mere ubehagelige afsoninger i fængslerne og flere udvisninger af kriminelle udlændinge.


Den nye justitsminister vil have minimumsstraffe, mere ubehagelige afsoninger i fængsler og flere udvisninger af dømte udlændinge.

Han smiler venligt og imødekommende, men han siger, han er en hård hund.

»Jeg drømmer om hårde strafferammer og hårde domme. Minimumsstraffe er fristende, og jeg vil gerne komme med jernhandsken,« siger den ny justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Sidst jeg sad i det samme kontor og interviewede justitsministeren, hed han Søren Pind (V), og han sagde, der var en ny sherif i byen.

Nu sidder der en ny mand i samme kontor. Han hedder Søren Pape Poulsen, er konservativ formand, og han siger, han er ’tryghedsminister’.

»Personfarlig kriminalitet er dér, hvor vi skal være hårde. Men der kan være problemer med minimumsstraffe. Jeg er ikke bange for det, men vi skal tænke os om, før vi gør det,« lyder det fra den ny minister.

I årevis er økonomisk kriminalitet blevet straffet hårdere end vold og voldtægt. Det kunne der være blevet ændret på, da Venstre, De Konservative og DF fik flertal i 2001, og DFs gruppeformand Peter Skaarup blev formand for Folketingets Retsudvalg. Men voldsforbrydelser dømmes stadig mildere.

Voldsmænd skal straffes hårdt

»Det kommer til at blive ændret nu. Vi har nedsat en straffelovskommission, der skal se på netop de problemer. Den gamle lov er fra 1933, og dengang lagde man måske mere vægt på penge end vold. Men der skal laves om på det nu, så personfarlig kriminalitet straffes hårdere.«

BT har taget tre eksempler på forbrydelse og straf med til Søren Pape Poulsen. Eksempler, som stammer fra en kronik af Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der i 2015 klagede over, at de milde voldsdomme er i strid med retsopfattelsen.

I et af eksemplerne torturerede fire voldsmænd deres offer i mere end en time, forsøgte at skære hans ene øre af og kratte et øje ud med en hobbykniv, tævede ham med en hammer og en knust flaske, tissede på ham og efterlod ham som død. Den ene af mændene havde syv tidligere voldsomme og fik tre års fængsel, hvoraf han kun afsonede to.

»Man tager sig jo til hovedet. Alle synes, det er for langt ude. Men det er fordi, retspraksis er opbygget sådan siden 1933,« siger Søren Pape Poulsen.

»Hvis jeg ser sådan en fyr med rygmærke, så bliver jeg da utryg, det vil jeg godt indrømme,« siger Søren Pape Poulsen, der gerne vil være ’tryghedsminister’.
»Hvis jeg ser sådan en fyr med rygmærke, så bliver jeg da utryg, det vil jeg godt indrømme,« siger Søren Pape Poulsen, der gerne vil være ’tryghedsminister’. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

’Vi er alt for slappe’

Han har udpeget sig selv, for som formand for De Konservative sad han med ved regeringsforhandlingerne, og han krævede selv at få justitsministerposten.

»Hvis K er i regering, skal vi have justitsministerposten. Det er også noget af det, jeg brænder mest for. Vi skal komme efter dem, der ødelægger det for os andre. Vi er ikke gode nok i Danmark til at forhindre unge i at komme ind i kriminalitet. Vi er alt for slappe og blødsødne. Vi tror, vi kan snakke os fra det hele, men det kan vi ikke.«

Mener du, at man skal forbedre folk, der sidder inde, eller skal man bare straffes for at holdes væk fra gaden?

»Man kan sidde i fængsel af mange grunde, og der er også nogle, vi skal give uddannelse og job. Men der er også nogle typer, hvor jeg bare tænker: Så længe de er væk fra gaden, skader de ikke andre.«

Sådan en type stødte han på i juleferien i et stormagasin i Viborg. Bedst som han kiggede på varerne, så han pludselig mand i læderjakke med et rygmærke fra en af rocker/bande-grupperne. Han kunne mærke, at synet gjorde ham både nervøs og lidt vred.

»Hvis jeg ser sådan en fyr med rygmærke, så bliver jeg da utryg, det vil jeg godt indrømme. Hvorfor går han rundt med sådan en vest, når han er ude at handle, tænkte jeg ved mig selv. Det kan da kun være for at sende et signal om, at man er stor og farlig. Jeg kunne også se, at andre blev nervøse, og gik i en bue uden om ham.«

Må ikke prøveløslades

Papes plan, som han skal forhandle med de øvrige partier, er, at rockere ikke skal kunne prøveløslades. Og bandeopgør skal bremses ved, at minimumsstraffen for at blive taget med et ulovligt våben er to års fængsel.

»Forudsætningen for, at vi kan have et godt liv, er, at vi er trygge, både i vores hjem og på gaden. Der har været alt for mange skyderier i 2016. Derfor er vi på vej med en rockerbande-pakke, der skal gøre noget ved det. Minimumsstraffen skal stige fra ét til to år, hvis du er i ulovlig besiddelse af skydevåben og strafferammen fra seks til otte år. Så bandemedlemmer kan få et ordentligt smæk.

Vi skal efter rockerne og indvandrerbanderne, som er endnu mere skruppelløse. Hvad sker der lige, når folk bliver skudt ved Magasin i Lyngby, eller der bliver kastet en håndgranat i et villakvarter i Herning? De typer har ingen grænser. Vi skal også kigge på deres mulighed for prøveløsladelser. Organiserede bandemedlemmer skal måske slet ikke have mulighed for prøveløsladelse. Hvorfor skal de ikke sidde tiden ud? De er rå, de er kriminelle, og de skaber utryghed, hvor de færdes.«

»Jeg vil også gerne forhindre, at der indrettes rockerborge i villakvarterer. Der har siddet et rockerborgudvalg, men vi kommer til at balancere lige på kanten af grundloven, for rockerne er jo også husejere. Men jeg er klar til at gå lige til kanten. Vi vil også bruge Al Capone-metoden og gå efter rockere og bandemedlemmer økonomisk. Hvis de er på kontanthjælp, skal de redegøre for, hvordan de f.eks. kan have råd til dyre biler og motorcykler,« siger Søren Pape Poulsen.

Politiet har svært ved at nå det hele, bl.a. pga. terrorberedskab og grænsebevogtning?

»Ja, men vi skal have mere politi i Danmark, og det har vi aftalt i finansloven. Næste år kommer der 600 flere, og der kommer endnu flere med den ny politiskole. Jeg mener, vi mangler 1.500 politifolk i Danmark, og det mener Politiforbundet også, der er brug for.«

Søren Pape Poulsen er også bekymret for en ny tendens med overfald på fængselsbetjente, også i fritiden. I september blev en fængselsbetjent overfaldet af to tidligere indsatte ved en børnehave, da han var ved at hente sine børn.

»De ansatte i fængslerne skal heller ikke være bange for at blive truet, det er helt grotesk. Vi vil også straffe det hårdere, når folk overfalder offentligt ansatte, Jeg vil også gerne gøre det hårdere at afsone. De er ikke klienter. De er fanger. Og det skal ikke føles som en efterskole at sidde i fængsel. Det skal ske i samarbejde med fængselsbetjentene, for det er dem, der bedst ved, hvad der virker. Men det er helt sikkert, at det er de ansatte, der skal bestemme i fængslerne, og ikke de indsatte,« siger Søren Pape Poulsen.

Tre eksempler som gør indtryk på Pape