Der er ingen, der bliver sendt fra pre-casting til audtion foran dommerne, fordi de skal være et godt grin for tv-seerne.

Der er ingen, der bliver sendt fra pre-casting til audtion foran dommerne, fordi de skal være et godt grin for tv-seerne.

Det siger Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i Danmarks Radio, til BT. Når produktionsholdet vælger at sende deltagere videre fra pre-casting til audition foran dommerne, er det derimod for at vise et bredt udsnit af de personer, der møder op.

»Når der er audition på X Factor, kommer der alle mulige typer mennesker og stiller sig i kø, og det er vores fornemste opgave at vise, hvordan en X Factor-kø anno 2015 ser ud. Der er nogle, som har en rigtig god historie, nogle, som har et rigtig stort talent, og nogle, som ikke har så meget talent. Jeg synes, det er smukt, at man kan lave et audition-program, der er så mangfoldigt, for Danmark består ikke kun af mennesker som dig og mig,« siger Jan Lagermand Lundme.

Griner med – griner ikke ad

Hvert år møder 3.000-4.000 op til pre-casting i håb om at gå videre til den egentlige audition, hvor de skal synge foran tv-programmets tre dommere. Ved pre-castingen møder deltagerne en tv-tilrettelægger og en musikkyndig, der vurderer, om de skal gå videre. Jan Lagermand Lundme mener ikke, at DR udstiller de deltagere, som på trods af manglende sangtalent får lov til at gå videre, selvom det kan få latteren til at rulle rundt om i de danske hjem, hvor der bliver set X Factor,

»Jeg synes, der er en væsentlig forskel på at grine ad og grine med. Det at grine med nogle er ikke ondskabsfuldt, og i X Factor griner vi ikke ad folk, vi griner med dem,« siger underholdningschefen og understreger, at DR tager hånd om deltagerne både før og efter audition.mela

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook