KØB PLUS!

Direktør afviser vennetjeneste: Vi er et privat firma

Boligselskabet PrivatBo afviser nu, at der var tale om fusk og vennetjenster, da den konservative partiformand Lars Barfoed lejede en attraktiv Frederiksberg-lejlighed af selskabet.

Det er Kirsten Thøgersen, direktør for PrivatBo - selskabet, der administrerer ejendommen, hvor Barfoed fik lejligehden, for ejeren - Frederiksberg Boligfond, der nu går til modangreb. Hun slår b.la. fast, at det er et privat fond og ikke noget almennyttigt boligselskab, der ejer ejendommen.

- Det (er) mig magtpåliggende at få rammet en tyk pæl igennem de påstande, der har floreret om, at vi ikke har måttet eller kunnet leje en lejlighed ud til f.eks. Lars Barfoed. Forvirringen skyldes formentlig, at mange har været i den tro, at Frederiksberg Boligfond er et alment boligselskab. Det er det ikke. Fonden er en privat udlejer. Derfor kan og må vi naturligvis disponere lejlighederne, som vi vil, siger Kirsten Thøgersen, direktør i PrivatBo.

Hun afviser også, at udlejningen til Lars Barfoed er en ’vennetjeneste’ eller i strid med Frederiksberg Boligfonds retningslinjer.

I en redegørelse udsendt onsdag fremgår det tydeligt, at den konservative partitop var involveret i arbejdet for at skaffe partiformand Lars Barfoed en en lejlighed. 

Sådan fik Lars Barfoed lejlighed

- At den interesserede boligsøgende tilfældigvis var Lars Barfoed, kan jeg naturligvis godt se, kan ligne en ’vennetjeneste’. Intet er bare mere forkert. I PrivatBo har vi aldrig talt med Lars Barfoed, før han viste interesse for en lejlighed, ligesom jeg ved, at heller ikke formanden for Frederiksberg Boligfond, Alfred Grinderslev, har talt med ham. Så at hævde noget om ’vennetjenester’ hører ingen steder hjemme, siger Kirsten Thøgersen.

Læs også: