Mens medlemmerne siver bort fra fagforeningerne, ryger der mere ind på lønkontoen til deres formænd.
Det er virkeligheden for en række fagbosser, der siden 2010 har oplevet markant medlemstilbagegang. Det viser BTs gennemgang af udvalgtefagforbunds økonomi og medlemstal.
BT har bedt en række forbund om at oplyse formændenes og næstformændenes løn, pension og tillæg fra 2010 til 2015. I denne periode har de traditionelleforbund mistet medlemmer i hobetal.
Løn-gennemgangen viser, at eksempelvis HK-formanden Kim Simonsens samlede løn inklusiv tillæg er hoppet med 88.001,16 kr. fra 2010 til 2015, mens medlemstallet, ifølge Danmarks Statistik, er faldet med 108.613 medlemmer fra 2010 til 2014.
Forbundene må ’spørge sig selv, om man stadig skal have den samme lønstruktur’, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve.
»Man bør selvfølgelig overveje, om man ikke skal lave flere fusioner med færre ledere og færre høje lønninger. Det er den vej, man normalt vil gå i virksomheder, og det bør fagbevægelsen også overveje. Når vi har færre medlemmer, så må vi have færre sekretariater og færre ledere, for så er der ikke brug for ligeså mange til at gøre det arbejdet,« siger Bent Greve.
Svært ved at se fordelene
I 2014 offentliggjorde tænketanken Kraka en undersøgelse, der viser, atforbundene gennem deseneste ti år har mistet i alt 280.000 medlemmer, og forskningschef Kristian Thor Jakobsen vurderer, at tendensen fortsætter. Han forklarer, at en af grundene til, at danskere i stigende grad venderfagforeningen ryggen, er, at mange har svært ved at se, hvad de får ud af det.
»I gamle dage var det måske mere tydeligt for det enkelte medlem,« siger han.
Selv om der bliver færre til at betale formændenes løn, viser BTs gennemgang, at de fortsætter med at stige.
I HK, hvor formand Kim Simonsen er steget 88.001,16 kroner, forklarer man lønhoppet med, at lønnen ’reguleres efter forbrugerprisindekset,’ og at ’det har været praksis siden 2009.’
Formændenes stigninger ligger faktisk i tråd med det øvrige arbejdsmarked, bemærker arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Her er lønnen for virksomheder og organisationer steget 7,2 procent fra første kvartal 2010 til første kvartal 2015, men fordi formændene i forvejen ligger højt, udmønter den procentvise stigning sig i store gevinster i kroner og øre.
Færre organisationer
»I kroner er det forholdsvis store stigninger, men kigger man på den procentvise stigning, så ligger det i tråd med det øvrige arbejdsmarked,« forklarer Bent Greve.
Men sådanne lønstigninger bliver af medlemmerne vejet op imod, om den pågældende organisation har leveret på et tilfredsstillende niveau i forhold til at sikre medlemmernes arbejdsmarkedsvilkår, vurderer Krakas forskningschef.
»En formands løn kan således indgå i den samlede overvejelse, om hvorvidt man vil melde sig ud. Omvendt vil andre faktorer, såsom hvilke rettigheder man opnår ved medlemskab, i sidste ende formentlig veje tungest,« siger Kristian Thor Jakobsen.
Svigtende medlemmer betyder, at vi i fremtiden vil få færre faglige organisationer i Danmark og dermed færre løntunge formænd, vurderer arbejdsmarkedsforskeren, der tilføjer:
»Man skal have indflydelse og i erkendelse af det, så må man også have større organisationer, og dermed bruge færre penge på administration og ledelse. Jeg tror, vi får væsentlig færre fagforeninger, fordi det også er en måde at få færre formænd, slankere sekretariater og mindre lønudgifter på i fremtiden.«
