En ny Gallup-undersøgelse afslører, at flertallet af danskere synes, at høfligheden skranter. Især i trafikken går det galt

Er det dårlig stil at tjekke mobiltelefonen under middagen? Ja, mener næsten ni ud af ti i en ny meningsmåling om danskernes høflighed, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske.

Men mobiltelefon er ikke det værste. Det er i trafikken, vi opfører os mest uhøfligt, mener de fleste. Spørger man hvem, der er skyld i den dårlige stemning, skyder 53 pct skylden på bilisterne, mens 36 pct mener, det er cyklisterne, der er de værste.

Generelt er vi ikke så høflige, som vi var for bare ti år siden. Det mener næsten hver anden dansker (48 pct).

Spørger man direktør Asger Aamund er høflighed fundamentet i vores adfærd. Men han tror ikke, vi er blevet mere onde, sure eller hadefulde.

»Mennesket er, som det altid har været. Men generationerne ændrer adfærd i takt med, at samfundet ændrer sig,« siger han og peger på de unge. Ikke fordi, det alene er de unge, der uhøflige. Men fordi, nogle af dem aldrig har lært, hvad høflighed er.

»De er på ingen måde værre end andre generationer. Forskellen er, at deres forældre ikke har turdet opdrage dem. De er simpelthen bange for deres børn. I den opdragelse, som nogle børn jo så ikke har fået, indgår almindelig høflighed.«

Ifølge Asger Aamund er der tale om en »tilbudsopdragelse med frit valg til at bestemme hvad som helst.«

Han sender ansvaret direkte til forældre-generationen. For han er ikke i tvivl om, at formålet med noget så »gammeldags« som opdragelse må være, at ens børn bliver anstændige mennesker. At de bliver i stand til at følge normer og omgås andre på en høflig og ordentlig måde.

Egoisme og stress

De adspurgte i undersøgelsen mener uhøfligheden skyldes: Egoisme, manglende forståelse for andre, dårlig opdragelse, manglende eftertænksomhed og travlhed/stress.

Men alt er ikke galt. For vi kan godt være høflige, hvis vi vil. Det mener næsten to ud af tre danskere.

Og det fortsætter, forsikrer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra firmaet Future Navigator. Særligt på de sociale medier forventer hun en fremtidig bedre tone.

»Fremover vil vi komme til at se færre grimme druk-billeder og personlige tilsvininger på Facebook. Der er helt tydeligt en modbevægelse i gang, hvor mange har forstået betydningen og mærket konsekvenserne af de spor, man efterlader sig,« konstaterer hun.

Hun peger på den unge generation, der er vokset op med at markedsføre og »brande« sig på de sociale medier. Og som inden for de seneste par år er blevet langt mere bevidste om deres »fodspor«.

Derfor vil tonen blive mindre hård på de sociale medier, mener hun, og det kan få en afsmittende effekt på den måde, vi i øvrigt omgås hinanden på.

Ifølge Gallups meningsmåling er der en markant forskel på, hvad de forskellige generationer opfatter som høfligt og uhøfligt.

»Forleden havde jeg besøg af to veninder med hver sin 12-årige søn. Drengene kendte ikke hinanden, satte sig i hver sin ende af sofaen med hver sin iPad og mobiltelefon, uden på noget tidspunkt at veksle et eneste ord eller tage notits af hinanden,« siger hun.

Engang ville det have været uhøfligt. Men unge betragter ifølge Liselotte Lyngsø uhøflighed på en anden måde.

»Mine børn spørger, om jeg er sur og synes, det er uhøfligt, når jeg ikke sender hjerter, smiley’er og skriver LOL til dem på Facebook eller i sms’er.«