Søndagens Formel 1-grandprix var knap gået i gang, inden en scene på tilskuerpladserne fik folk til næsten at glemme de brølende motorer.

For her zoomede kameraerne ind på en lille dreng, der slet, slet ikke kunne holde op med at græde.

Iklædt rødt Ferrari-udstyr fra top til tå stortudede han.

Han reagerede tilsyneladende på, at Ferrari-køreren Kimi Raikkonen i første sving måtte udgå efter et sammenstød med Red Bulls Max Verstappen.

Og han græd og græd, den lille dreng. Det kunne man se, da kameraerne flere gange vendte tilbage til knægten.

Selv ikke det faktum at en anden Ferrari-kører, Sebastian Vettel, rent faktisk førte løbet i Barcelona så ikke ud til at hjælpe.

Men han kom til at smile igen. Lille Thomas Danel, som det senere viste sig, at den lille dreng hed.

For på grund af de hjerteskærende tv-billeder blev den lille dreng og hans familie inviteret ned i paddocken.

OG! Den seksårige franske dreng fra Amiens fik endda lov til at komme på besøg i Ferrari-garagen og hilse på selveste Kimi Raikkonen – der jo alligevel ikke kunne køre videre.

Og begivenheder på banen kunne faktisk også få lille Thomas til at smile:

Det viste tv-billederne også. Det skriver flere medier også.

Lewis Hamilton endte med at vinde løbet i Barcelona.