Det blev ikke helt det Formel 1-comeback, som Kevin Magnussen havde håbet på, da der lørdag blev kørt kvalifikation i Melbourne.

For den danske Renault-kører kommer til at starte et godt stykke nede i feltet, og endda bag holdkammeraten Jolyon Palmer.

HUSK DU KAN STILLE SPØRGSMÅL TIL BTs FORMEL 1-EKSPERT PETER NYGAARD LØRDAG MORGEN kl. 9 - LIGE HER

De to vil starte søndagens første grandprix som nummer 14 og 15, og dermed ’tabte’ den 23-årige dansker den første indbyrdes duel på Renault-teamet i denne sæson.

I det mindst kan Kevin Magnussen glæde sig over, at han overlevede første omgang, Q1, af det nye kvalifikationsformat, hvor kørerne løbende blev elimineret i Q1, Q2 og Q3. Læs mere om de regler her.

Det så undervejs i lørdagens kvalifikation dog ud til, at kørerne og holdene ikke helt havde læst op på paragrafferne.

Klokken 9 sidder BTs Formel 1-ekspert Peter Nygaard klar til at chatte med jer i en halv time.

GENOPLEV HELE KVALIFIKATIONEN HER

For mange blev elimineret, mens de forsøgte at køre en omgang og sætte en tid for at redde livet – ellers også nåede de simpelthen slet ikke ud fra pitten i tide til at kunne nå at få registreret en bedre tid, inden eliminerings-skæringspunkterne skar de langsomste fra.

Men i Q1 overlevede altså begge Renault-racere. Det var dog lige på det aller-aller yderste for briten.

Jolyon Palmer sikrede sig først en plads blandt de 15 kørere, der gik videre til Q2, efter at de 16 minutter i første kvalifikation var udløbet. Men hans tid var god nok til at komme væk fra farezonen og foran Kevin Magnussen. Begge Renault-racere endte lige akkurat på den rigtige side af cuttet.

Det blev dog en kort frist for Kevin Magnussen. Den 23-årige dansker blev sendt ud som allerførste mand i Q2.

Den ene tid, som han nåede at sætte var dårligst af alle. Og altså også dårligere end Jolyon Palmers – og Kevin Magnussens exit skete faktisk på en tid, der var knap et halvt sekund langsommere end tiden fra Q1.

På forhånd havde danskeren og Kevin Magnussen håbet på placeringer tæt på top-10, så hvis det skal gå i opfyldelse, skal der avanceres, når selv granprixet køres søndag morgen dansk tid.

Helt forrest starter - som i de seneste par sæsoner - Mercedes-racerne. Lewis Hamilton er etter og Nico Rosberg er toer. Men afslutningen på kvalifikationen blev lidt af et antiklimaks for de nye regler. Her endte der med ikke at ske noget i de sidste otte-ni minutter. Her blev alle kørere undtagen Mercedes-duoen siddende i deres biler, og så løb tiden langsomt ud uden nogen form for spænding om pladserne.