Så du med, da Kevin Magnussen blev præsenteret som Formel 1-kører for Renault? Hvis ja, så har du også set også raceren. Men det er slet ikke den bil, Kevin Magnussen og Jolyon Palmer skal køre Formel 1-løbene i.

»Den vil ligne denne bil, men den er ikke helt magen til,« siger Renault-team'ets tekniske direktør, Nick Chester, til motorsport.com

»Det, I så i dag, var - ganske ærligt - en show-bil. Selve konkurrencebilen er stadigvæk i produktion,« siger administrerende direktør, Cyril Abiteboul.

»Når bilen skal til at køre teskørsel, bliver det den rigtige bil. Der skal arbejdes på flere dele af bilen, men det er meget normalt i Formel 1,« siger franskmanden.

Nick Chester er optimistisk i forhold til mulighederne for at udvikle på bilen.

»Jeg håber, og jeg mener, at vi har en rimelig god bil, som kørerne kan få meget ud af. Vi prøver at holde fast i bilens karakteristika, men vi skal også fortsætte med at udvikle på den. Det gælder især aero-dynamikken,« siger den tekniske direktør.

Lotus brugte sidste år Mercedes-motorer, og Renault-holdet har måtte ændre på chassis'et for at få Renault-motorerne til at passe til bilen.

»Der har vi måtte gå lidt på kompromis,« siger Nick Chester.