Kevin Magnussen føler sig i den grad klar til sin nye rolle som Formel 1-kører på det Renault-holdet. Takket være sin alder og sin erfaring fra McLaren-holdet bliver Magnussen den naturlige førstekører hos Renault.

I et kort spørgsmål-svar interview på holdets egen hjemmeside fortæller Magnusssen, hvad han mener, at han har at byde ind med i udviklingen af det nye hold.

Det er et spændende nyt projekt, men der er meget, som skal nås på kort tid; hvordan kan du hjælpe i denne proces?

»Jeg har meget at give af. Jeg har været tilknyttet et top Formel 1-hold i fem år, og tre af dem var i Formel 1, hvor jeg kørte og testede kapaciteten. Selvom jeg kun har en sæson, hvor jeg kørte løb, så har jeg masser af erfaring. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med sådan et fantastisk projekt som Renault-holdet. Jeg er meget tilfreds med at være en del af det,« svarer Magnussen.

Den danske racerkører fortæller også, hvor meget det betyder for ham at være tilbage i Formel 1 på Renault-holdet:

»Det er er en helt fantastisk følelse, og det betyder så meget for mig. Det er ikke bare et Formel 1-hold, det er et tophold. Renault Sport vil fremover være med i kampen om VM-titlerne. Det kan være, at der vil være en opbygningsfase, men de er her for at vinde, og det er et mål, som jeg deler.«

Magnussen forsikrer om, at han er i glimrende form til at køre løb, selvom han ikke har kørt Formel 1 den sidste sæson. Faktisk føler han sig endnu mere fit nu end tidligere.

»Når jeg ikke skulle køre løb, så havde jeg mere tid til at træne, og derfor føler jeg mig meget fit. Jeg er fysisk klar. Jeg har haft meget tid i en racerbil, men den tid jeg havde, følte jeg mig godt tilpas. Jeg blev hver gang overrasket over hvor hurtigt, at jeg omstillede mig til at køre igen efter at have været ude af bilen. Jeg ramte stort set farten med det samme, da jeg testede Porsches Le Mans-bil, og jeg har ramt farten hver gang, hvor jeg har kørt Formel 1-bilen. Jeg er klar.«