Det var ikke just et comeback til scrapbogen.

Da Kevin Magnussen lørdag igen for alvor skulle presse sin Renault i kvalifikationen på Monza-banen, blev det aldrig rigtigt til noget.

Faktisk var danskeren langsomst af alle i kampen mod uret, hvor den tidligere Renault-reserve Esteban Ocon aldrig nåede at sætte en tid i sin Manor.

Derfor skal Kevin Magnussen starte som nummer 21 i det italienske grandprix søndag.

Og det er lige efter holdkammeraten Jolyon Palmer, der skal starte som nummer 20. Briten var lige 0,206 sekund hurtigere i lørdagens Q1.

Dermed er der udsigt til endnu et svært grandprix for Kevin Magnussen, der for en uge siden udgik tidligt og spektakulært på Spa-banen i Belgien. Efter kun en håndfuld omgange mistede han kontrollen over sin Renault og bragede ind i barrieren.

Sådan sluttede kvalifikationen:

Helt forrest blev det endnu et kig til den sædvanlige Mercedes-duel. Og her var Lewis Hamilton helt suveræn – og knap et halvt sekund hurtigere end Nico Rosberg.

Du kan se eller gense BT.dks dækning af af kvalifikationen herunder, hvor Daniel Remar styrede løjerne.