Renaults Formel 1-teamchef Cyril Abiteboul kom torsdag med en række skarpe udfald mod Kevin Magnussen i det franske ugeblad Auto Hebdo.
»Ikke disciplineret nok«, »finder på for mange undskyldninger«, »skuffende præstationer og opførsel« er noget af indholdet i den skraldespand, han hælder ud over danskeren, og som man kan læse mere om her.
Jeg forstår ikke Abitebouls udtalelser. Jeg ved, hvor hårdt Kevin Magnussen arbejdede på at slutte Renault-samarbejdet på en god måde, og jeg synes det lykkedes. Da vi forlod Abu Dhabi efter 2016-finalen, oplevede jeg, at teamets anden chef, Frederic Vasseur og Magnussen var ’blevet enige om at være uenige.’ Hverken teamet eller danskeren havde haft den sæson, man havde håbet på, men nu skulle man videre – uden at brænde broer. Magnussen benyttede endda lejligheden til at ønske Renault held og lykke i fremtiden.
Og så kommer Abiteboul halvanden måned senere med sådan en svada.
Abitebouls udtalelse om manglende disciplin må handle om Magnussens åbenmundethed. Det var tydeligt, Renault-ledelsen sidst på året blev voldsomt irriterede over et par ting fra danskerens mund. I Singapore fik han sagt, at han gerne snart ville have en afklaring på sin fremtid i Renault-teamet. Og antydede samtidig, at den lange beslutningsproces måske skyldtes, manglende klarhed over hvem der bestemte i teamet.
Jeg var selv til pressebriefingen, og Magnussens ord var på ingen måde hverken konfliktskabende eller unødigt kontroversielle. Alligevel ramte de tydeligvis et meget ømt punkt. Og endnu vigtigere: De ramte hovedet på sømmet. Hvis Abiteboul er sur over Kevin Magnussens diskret antydede, at Renault-ledelsen ikke sang efter helt samme nodeark i 2016, er det latterligt. Det var jo netop derfor, at Frederic Vasseur forlod teamet tidligere i denne uge.
Senere – efter Abiteboul havde snakket 2017-kontrakt med fem-seks andre kørere – fik Magnussen også bemærket, at ”selv Paven vist har fået tilbudt min bil”. Der var tale om en humoristisk sidebemærkning, der faldt godt i tråd med den linje Renaults PR-afdeling hele året kørte på de sociale medier. Alligevel blev Abiteboul sur.
Og jeg synes ikke, at Kevin Magnussen fandt på undskyldninger. Det havde han slet ikke brug for – Renault 2016-bil var forældet fra starten, og det var tydeligt for enhver. Det Abiteboul kalder ’undskyldninger’, var reelt ’konstateringer’. Jeg synes Abiteboul meget belejligt glemmer det materiel han og resten af teamet stillede til rådighed for Magnussen.
Jeg kan heller ikke forstå Abitebouls snak om opførsel. Når man lader en kører, der har scoret syv af teamets otte VM-point, svæve i uvished i månedsvis, beder om 14 dages forlængelse af hans option, og så bruger de 14 dage på at skrive kontrakt med en anden – så synes jeg ikke, man skal snakke om god opførsel.
Abiteboul prøver også at forklare, hvordan man valgte Nico Hülkenbergs 2017-teamkammerat. Om Jolyon Palmer og Kevin Magnussen siger han: »Den ene gjorde fremskridt, den anden gik i stå«.
Her glemmer han vist et par vigtige mellemregninger. For det første skyldtes den ændrede ’magtbalance’ mellem Palmer og Magnussen i høj grad, at danskerens bil sidst på året var mere slidt end englænderens. Og for det andet tilbød men først Palmer en ny kontrakt, da Magnussen havde afslået en etårig aftale for 2017.
Historien om Pavens Renault-tilbud understreger, at der er markant forskel på dansk og fransk humor. Så lad mig lige slå fast, at det er med et blink i øjet, jeg kun kan finde én passende beskrivelse af Renault-chefens udtalelser:
Abite-bullshit
