Pascal Wehrlein går også glip af sæsonens andet Formel 1-grandprix, der køres i den kommende weekend.

Det meddeler hans hold, Sauber, på sin hjemmeside.

Den 22-årige tysker er stadig plaget af den ryg- og nakkeskade, han fik i forbindelse med opvisningsstævnet Race of Champions i januar.

»For mig er det vigtigste, at jeg kan træne intenst og sikre en 100% indsats fra min sidse så hurtigt så muligt,« siger Pascal Wehrlein.

På grund af uheldet missede racerkøreren alle de indledende test i Barcelona, men han meldte sig klar til første grandprix i Melbourne.

Det gjorde lægerne også. Men efter at have kørt små ture ved de første træninger, måtte han give op.

Pascal Wehrlein (øverst th.) nåede at komme med på det officielle holdfoto inden sæsonens første løb.
Pascal Wehrlein (øverst th.) nåede at komme med på det officielle holdfoto inden sæsonens første løb. Foto: SAEED KHAN
Vis mere

Den manglende fysiske træning på grund af ryg- og nakkeskaden gjorde ham ude af stand til at sidde i Sauber-raceren. Og gør det stadig.

Endnu er det usikkert, hvornår Pascal Wehrlein vender tilbage til Formel 1. Og det bliver ikke nødvendigvis til sæsonens tredje løb.

»Jeg vil forsøge at træne mig klar til min første komplette grandprix-weekend, og det blive forhåbentlig i Bahrain, men hvis ikke, så vil vi tage os den tid, der er nødvendig, indtil vi skal køre i Rusland,« siger han.

Lige som i første grandprix vil Pascal Wehrlein blive erstattet af Antonio Giovinazzi. Her blev han en flot nummer 12. Sauber-holdets andetn faste kører, Marcus Ericsson, udgik i Melbourne.