Hos Renault er man godt i gang med at trykke ’spol frem’-knappen helt i bund.

Også Kevin Magnussen. Efter det rædderlige grandprix i Monaco, hvor begge gule racere udgik, skuer den danske kører nu mod Montreal, hvor næste Formel 1-løb skal køres om lige over en uge.

»Det er en bane, der tilgodeser fart, så den nye motor bør i højere grad gøre sig gældende her,« konstaterer Kevin Magnussen, der håber på en top-10-placering:

»Forhåbentlig får vi mere tid til at få setuppet justeret, så vi kan udnytte opgraderingerne. Hvis vi får en god weekend, vil vi gerne kunne kæmpe om point,« siger danskeren.

Han fik allerede i Monaco den nye motor, som Renault-makkeren Jolyon Palmer også får i Canada. Briten får i øvrigt også et nyt chassis efter sit voldsomme sammenstød med barrieren i det seneste løb.

Så der er nok af tekniske detaljer at få styr på for Renault-teamet inden krafttaget med Circuit Villenueve, som danskeren sætter pris på:

»Det er en cool bane med et semi-præg af gadeløb over sig. Den er ret udfordrende med med de hurtige chikaner og store opbremsninger. Alt i alt er det ret sjov bane at køre på, og den giver også ofte et godt løb,« siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse fra Renault.

Kevin Magnussen.
Kevin Magnussen. Foto: SRDJAN SUKI
Vis mere

Siden nedturen Monaco, hvor han udgik efter nærkontakten med russiske Daniil Kvyat, har danskeren opholdt sig på fabrikken i Enstone. Gennemgået date med ingeniørerne, kørt i simulator og slappet af.

Også Jolyon Palmer satser også på en bedre præstation på baggrund af banens udformning i Montreal.

»Det så ud til, at den nye motor gjorde en forskel i Monaco, og banen i Canada er mere fart-sulten. Vi skulle gerne blive noget mere konkurrencedygtige, og vi gør, alt hvad vi kan for at maksimere alt omkring bilen,« siger Jolyon Palmer ifølge F1.com.

Nick Chester, Renaults tekniske direktør, udlægger her teamets forudsætninger for  en god præstation i Canada.

»I Monaco udnyttede vi de forbedrede køreegenskaber, mens Montreal er mere en power-bane på grund af langsiderne sat sammen med de langsomme sving. Det betyder, at vi nu virkelig kan se motoren strække ben,« siger han.