I weekendens Formel 1-grandprix er Mercedes nødt til at køre fejlfrit, siger Mercedes-boss Toto Wolff.

Mercedes sidder solidt på førstepladsen i Formel 1, og holdet har kun misset førstepladsen i et ud af sæsonens ti første løb. Alligevel kan et hold som Red Bull blive en stor trussel, når Formel 1-kørerne ræser i Budapest i weekenden, vurderer Mercedes-bossen Toto Wolff.

»Banen har ikke været god ved os gennem de seneste to år, og den er god for vores konkurrenter. Red Bull har for eksempel en bil, som fungerer godt på en bane, hvor meget modstand ikke straffes så meget som på andre baner. Så i våde forhold og på baner med lav fart som i Ungarn, er de en stor trussel. Vi er nødt til at være fejlfrie for at være bedst på denne bane,« siger Mercedes-bossen til formula1.com.

Mercedes har vundet ni ud af ti løb i 2016-sæsonen. Hvis Mercedes skal tage endnu en sejr, når formel 1-kørerne ræser i Ungarn, skal der køres et fejlfrit løb, vurderer Toto Wolff. Scanpix/Oli Scarff
Mercedes har vundet ni ud af ti løb i 2016-sæsonen. Hvis Mercedes skal tage endnu en sejr, når formel 1-kørerne ræser i Ungarn, skal der køres et fejlfrit løb, vurderer Toto Wolff. Scanpix/Oli Scarff
Vis mere

Hungaroring i Ungarn den eneste bane, som det ikke er lykkedes Mercedes at vinde på i de seneste to sæsoner. I 2015 vandt Ferrari-køreren Sebastian Vettel, og i 2014 var det Daniel Ricciardo fra Red Bull-holdet, der sejrede på den ungarske bane.

Mercedes' tekniske chef, Paddy Lowe, spår også et svært løb søndag.

»Hungaroring er en hård bane at knække. Det er kun 13 ud af 30 grandprixer, der er blevet holdt her, som er blevet vundet af en kører i pole position, selv om det er en af de sværeste baner at overhale på.«

»Den er hård for såvel biler som kørere med temperaturer, der ofte når et stykke over 30 grader. Banen er til lav hastighed, så vi vil køre med så meget downforce som muligt i stil med løbet i Monaco,« siger Paddy Lowe til formula1.com.

Mercedes fører inden weekendens grandprix med 335 point, mens Ferrari har andenpladsen med 204 point og Red Bull er tredjebedst med 198 point.

Hos kørerne enkeltvis er det Mercedes-kører Nico Rosberg, der fører samlet i VM-stillingen. Han har et point mere end teamkollegaen Lewis Hamilton på andenpladsen.

/ritzau/