Foto: DIEGO AZUBEL

Kevin Magnussen skal køre Formel 1 i denne sæson. Det ligger efterhånden fast.

Nu skriver Autosport.com, at danskeren har skrevet under på kontrakten med Renault for den kommende sæson. Den sidste tvivl og usikkerhed burde altså nu være fejet af asfaltbanen.

Mediet skriver, at Kevin Magnussen har fået en et-årig kontrakt.

motorsport

Det var også Autosport.com, der torsdag breakede nyheden om, at den 23-årige dansker var tæt på et comeback hos det franske Renault-team, der har opkøbt Lotus. Forfatter til begge artikler er den respekterede motorsports-journalist Ian Parkes.

Den mulighed er opstået, fordi der har været problemer med teamets Venezuela-kører Pastor Maldonado – hans økonomiske bagland, det statslige olieselskab PDVSA, har ikke kunnet leve op til deres økonomiske forpligtelser i hundrede-millioner-kroners klassen.

Selv om BT i fredags erfarede, at Kevin Magnussens aftale med det franske fabriksteam skulle være på plads, var der stadig en åbning for at Pastor Maldonado kunne vende tilbage af bagvejen med en stor sæk penge. Men den mulighed skulle nu være elimineret.

Medie: Kevin Magnussen er tæt Formel 1-comeback McLaren-boss la

Kevin Magnussen bliver hos Renault makker med Jolyon Palmer – det ser også ud til at være helt på plads. Briten benyttede weekenden til at tweete, hvilket nummer han skal køre med i år i Formel 1.

Endnu mangler Renaults officielle bekræftelse på kørersammensætningen for 2016. Det sker på onsdag til en stor event i Paris, hvor også raceren bliver præsenteret. HER VIL BT.DK SELVFØLGELIG VÆRE MED

Dermed ser det altså ud til, at Kevin Magnussen kun får en pause på et år fra Formel 1. Efter debutsæsonen for McLaren i 2014, der begyndte med en andenplads i Australien, blev danskeren degraderet til en reserverolle, da Fernando Alonso skiftede til det britiske team.

Godt nok fik Kevin Magnussen alligevel lov til at komme til start i 2015's første grandprix (igen i Australien), da Fernando Alonso under de indledende testkørsler kørte galt og pådrog sig en hjernerystelse.

Medie: Kevin Magnussen er tæt Formel 1-comeback Magnussen afsl

Kevin Magnussen kom dog aldrig til start, da racerens motor brød i brand forinden. Symptomatisk for McLarens 2015-sæson, for selv da Fernando Alonso vendte tilbage til det efterfølgende grandprix gik det ikke meget bedre for hverken ham eller teamets anden kører Jenson Button.

Danskeren forblev reserve og testkører i næsten resten af sæsonen, men i efteråret kom meldingen så, at McLaren ikke ville fortsætte samarbejdet med den danske kører.

Nu ser Kevin Magnussen alligevel ud til at få genoplivet sin Formel 1-karriere. Mere følger helt sikkert i de kommende dage ...

SMS

Hitter på Facebook