Så ser Nico Hülkenberg ud til at have kontrakten med Renault på plads.

Autosport.com skriver, at tyskeren har skrevet under på en toårig kontrakt for 2017 og 2018 med Kevin Magnussens hold. Med option på 2019.

Dermed er der efter al sandsynlighed kun et ledigt sæde tilbage hos Renault for den kommende sæson.

Autosport.com skriver, at nu mangler bare en sidste hurdle at blive løst. Nico Hülkenberg har nemlig kontrakt med Force India for den kommende sæson.

Men det bliver dog nok ikke noget problem. Det skriver Motorsport.com. Mediet skriver, at selv om Force India officelt har afvist at kende til forhandlingerne mellem Nico Hülkenberg og Renault, er virkeligheden en anden.

Nico Hülkenberg ligner en Renault-kører i den kommende sæson.
Nico Hülkenberg ligner en Renault-kører i den kommende sæson. Foto: Diego
Vis mere

»Holdet vil ikke stå i vejen for Nico, for han har været god og loyal over for dem. Hvem vil stå i vejen for en 29-årig kører, der kan få en chance hos et fabrikshold, hvilket vil sikre ham økonomisk for resten af livet,« siger en kilde til Motorsport.com.

Med Nico Hülkenberg stort set på plads hos Renault – hvilket eskalerede i mandags – kan det sidste puslespil i Formel 1 nu blive lagt.

Og her skal man efterhånden være vågen for at danne sig et overblik over de mange rokade-muligheder.

Kevin Magnussens formodentlig største konkurrent til det andet Renault-sæde, Esteban Ocon, sætter Autosport.com nu stærkt i spil til ledie sæde hos Force India, som Nico Hülkenberg vil efterlade.

Den unge franskmand er juniorkører hos Mercedes, der samtidig leverer motorer til Force India, og det forhold kan få stor betydning i kontraktforhandlingerne.

Autosport.com skrev også torsdag, at Renault havde indledt forhandlinger til helt anden side: Med Williams’ Valtteri Bottas. Men det sker under forudsætning af, at finnens nuværende hold IKKE indløser forkøbsret/optionen på racerkøreren for de kommende sæsoner. Den forventes først at udløbe i løbet af de kommende uger. Læs mere om det her.

SE GRAFIK OVER DET SIDSTE STORE PUSLESPIL I FORMEL 1 HER

Renault har selv en option på Kevin Magnussen, men den udløber i dag, fredag.