Teamchef Martin Whitmarsh afslører nu grunden til, at 21-årige Kevin Magnussen allerede fra 2014 sætter sig i et af McLarens Formel 1-sæder.

Et andet og unavngivet Formel 1-team bakkede ud af en aftale om at lade Kevin Magnussen køre for dem, og derfor satte Whitmarsh plan B i værk, selvom han helst havde ventet med at give danskeren McLaren-debut i Formel 1:

- Jeg håbede og prøvede på at finde ham et cockpit. Jeg havde endda en aftale og givet håndslag med en leder på et andet hold. En klar aftale, men han bakkede ud af den.

- Selv efter 25 år i sporten har jeg svært ved at have med den slags at gøre. Jeg ved, at jeg ikke bør være det, men jeg er stadig håbløst naiv, siger Martin Whitmarsh til formula1.com, Formel 1's egen hjemmeside.

235232352352352352352

Da det ikke kunne lade sig gøre, måtte Martin Whitmarsh se stort på sit oprindelige ønske og finde plads til Magnussen hos McLaren. Teamet har ikke haft en debutant i et af sæderne siden den senere verdensmester Lewis Hamilton, der i sin første sæson endte på andenpladsen.

BELSwilliams22

Derfor er det også nærliggende at spørge Martin Whitmarsh, om Kevin Magnussen er den nye Hamilton:

- Det håber jeg virkelig. Og det ærlige svar er, at det tror jeg, han kan blive. Men hvis du spørger, om jeg ved det, så bliver det et nej, det ved jeg ikke. Det er forbundet med stor risiko. Mit førstevalg for Kevin var at få ham ind på et andet hold i et år eller to, og derefter bringe ham ind i McLaren. Og hvis det ikke lod sig gøre, måtte han køre hos os, siger Martin Whitmarsh, der lovpriser Magnussens talent.

- Jeg har gået op og ned af grid'en, og hvis du spørger de folk, der har forstand på tingene, hvem de ser som det mest spændende talent i Formel 1 lige nu, så tror jeg, de vil sige Kevin Magnussen.