Kevin Magnussen og hans kæreste, Louise Gjørup, er gennem en længere periode blevet chikaneret af en person, der øjensynligt er sygeligt besat af den danske Formel 1-stjerne.
Kevin Magnussen og hans kæreste, Louise Gjørup, er gennem en længere periode blevet chikaneret af en person, der øjensynligt er sygeligt besat af den danske Formel 1-stjerne. Foto: Henning Bagger

Kevin Magnussen scorede i ugens løb en drømmekontrakt hos det storsatsende franske Formel 1-team Renault, der dermed giver danskeren mulighed for at forfølge den verdensmester-drøm, der så så umulig ud efter afskeden med McLaren.

Men sideløbende med den aktuelle succes gennemgår Magnussen og hans kæreste, Louise Gjørup, et sandt mareridt.

BT kan i dag afsløre, at den danske Formel 1-stjerne gennem længere tid har været udsat for en stalkers gentagne og ubehagelige chikane af sit og kæresten liv.

Stalkeren optræder både på Instagram og Twitter, og beskederne er utvetydige. Personen ønsker angiveligt kontakt og sex med Kevin Magnussen, og det lader personen gå ud over kæresten Louise Gjørup, der kaldes grim og noget, der får det til at gøre ondt i øjnene. Endnu mere alvorligt er det, at Instagram-kontoen har det uhyggelige navn ’dogjorup’ (dø Gjørup, red.).

Derudover har stalkeren også offentliggjort et telefonnummer og en adresse på en lejlighed i København på siden. BT har fået bekræftet, at både telefonnummer og adresse er kæresten Louise Gjørups.

Kevin Magnussen er vidende om, at BT i dag bringer historien om stalkeren, men vi har gennem Kevin Magnussens far, Jan Magnussen, fået at vide, at familien ikke ønsker at udtale sig om situationen. Heller ikke Louise Gjørup har ønsket at udtale sig.

Køb BT søndag og få hele historien om Magnussens mareridt.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook