Arkivfoto: Kevin Magnussen vil gerne selv i pointene i det første grandprix, har han meldt ud. Photo: Grand Prix Photo
Arkivfoto: Kevin Magnussen vil gerne selv i pointene i det første grandprix, har han meldt ud. Photo: Grand Prix Photo

Hverdagen truer. Første Formel 1-grandprix er lige forude.

Og den anledning benytter bosserne på Kevin Magnussens nye team, Renault, til... at dæmpe forventingerne til præstationerne i holdets comeback-sæson.

Efter en testserie, der ellers for især Kevin Magnussens vedkommende gik fint med masser af tilbagelagte omgange.

Øverste Renault-chef Cyril Abiteboul siger eksempelvis i et interview med Motorsport.com:

588

»Jeg ønsker ikke at forherlige det (testen, red.) alt for meget. Jeg ved, at det ville være let at være glad og tilfreds med, hvad vi har opnået, men det skal vi lægge væk: Vi har gjort et godt stykke arbejde, vi ser professionelle ud, vi har fine jakker, vi har en flot bil, og ydeevnen ser god ud,« siger Cyril Abibeboul og fortsætter:

»Men lad os nu glemme alt det. Vi er i med i en konkurrence, i en stor sport, og vi vil gerne kæmpe for point så hurtigt som muligt – og for endnu mere i en ikke så fjern fremtid, så derfor skal vi ikke forherlige, hvad vi allerede har opnået,« siger Renault-chefen.

Det var så sent som i december, at Renault overtog Lotus-holdet, mens Kevin Magnussen først kom på plads i begyndelsen af februar.

588

Teamets løbsdirektør, Fred Vasseur, har også taget den afventende mine på.

»Det er svært at se, hvor vi står forud for sæsonen,« konstaterer han til F1.com:

»Det bliver ikke en nem ogave, for vi kom sent i gang, så vi kan først rigtigt se det til 2017-sæsonen. I sidste ende betyder det ikke noget, hvordan vi lægger ud, men vi skal levere resultater i overensstemmelse med vores målsætninger. Vi vil altid gerne slutte i pointene (i top-10, red.), men vi skal huske på, at vi først skabte holdet i december, så vi skal være realistiske og ikke begynde at pege fingre,« siger Fred Vasseur.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook