Kevin Magnussen er ankommet til Circuit de Catalunya, hvor han forbereder sig til at overtage Renault-raceren efter Jolyon Palmer onsdag morgen.

Englænderen havde midt på eftermiddagen blot tilbagelagt 20 omgange i den nye Renault RS16. Hans omgangstid var 6,5 sekunder langsommere end hurtigste mand, Sebastian Vettel (Ferrari), og langsomst af de 11 kørere, der har været på banen til årets første testdag.

»Jeg vil nu ud på banen og se bilerne i de enkelte sving,« sagde Magnussen til B.T. inden han blev omringet af autografjægere.