- Det føltes rigtig godt i bilen. Jeg er meget tilfreds med bilens køreevner indtil nu, og jeg er glad for, at jeg fik så mange omgange. Så det har været en ret positiv dag, fortalte han til en hær af journalister i McLarens midlertidige lejr på Jerez-banen.

Den 21-årige dansker var med sin hurtigste omgang på alles læber i det spanske. Selv forsøgte han at tale sin tid lidt ned.

- Som vi alle ved, er det her en test, og ingen ved reelt, hvad de andre teams har gang i. Så det lægger jeg ikke alt for meget i, sagde han.

Kevin Magnussen indrømmer dog, at han trykkede til og forsøgte at presse bilen, så meget han kunne.

- Vi pressede bilen og forsøgte at indsamle god data og lære mere om bilen, men der er så mange ting, som spiller ind i forhold til dine omgangstider, at jeg ikke ser så meget på det. 

Den danske Formel 1-kører ville heller ikke stille sig tilfreds med bilens nuværende ydeevne. Fredag satser han på at køre hurtigere.

- Jeg tror, vi kan forbedre os i denne uge (fredag, red.), og det vigtigste er, at vi har en god forståelse af, hvor det er, vi skal det, sagde han.