Man skal stille op til lidt af hvert i promoveringens navn, når man er en stor sportsstjerne. Det må Kevin Magnussen sande i dag, hvor det er store kærestedag, valentinsdag.

Magnussens amerikanske Formel 1-mandskab har nemlig kreeret et elektronisk valentins-kort med nogle ordspil, der leger med traditionelle kærlighedserklæringer og Haas-relaterede motorsportsudtryk.

Pointen er, at man så kan tweete eller maile kortet, der selvfølgelig er pyntet med hjerter, videre eller slå det op på ens kæres Facebook-væg.

De fire små budskaber er skrevet på engelsk og er lidt svære at oversætte, hvis ordspillene stadig skal give mening. For eksempel bruges den danske Formel 1-stjernes kælenavn, Mag (eller K-Mag), i kærlighedserklæringen, der lyder således:

'I think you’re MAG-nificent.'

Det kan vel bedst kan oversættes til 'jeg synes, du er MAG-eløs’. Med teksten følger et billede af en sødt smilende Magnussen.

Resten af de kreative og søde beskeder skal vi holde os fra at oversætte, men tjek dem selv ud herunder.

Og så overvej lige om ikke det ville være en fin idé at få fyret sådan et elektronisk Kevin-kort afsted til din kære, hvis han/hun er bidt af en gal racerbil.