Kevin Magnussen vil altid vinde: Havde ingen venner som barn

Racerkøreren Kevin Magnussen har altid været så optaget af at vinde, at han som barn havde svært ved at få venner. Men så var der en fætter.

Han var to år, da han første gang satte sig ned i et motoriseret køretøj. Iført ble og et smil trillede han sine første sving i en lille gokart i Roskilde.19 år senere er han klar til at gøre debut i det ypperste indenfor motorsport. Formel 1.

Det er så stort, at vi danskere ikke har forstået det endnu, siger dem, der ved noget om det. Måske opdager vi det, når Kevin Magnussen den 16. marts kører sit første løb i formel 1.

Han ved godt selv, at han har opnået noget stort, men glæden er moderat, for målet er slet ikke nået endnu. Formel 1 er et skridt på vejen, ligesom skridtet op til formel ford var det. Og Kevin Magnussen har først vundet, når han har vundet det hele. Han vil være verdensmester.

Det er sådan en vindermentalitet, som enhver elitesportsudøver må have for at blive til noget. I Magnussens tilfælde har vindermentaliteten fyldt så meget, at han som barn havde svært ved at håndtere den. Han var så ensporet og fokuseret på sin sport, at han ikke kunne forstå de andre børn i skolen, og de kunne ikke forstå ham.

- Jeg havde ikke rigtigt nogen venner, da jeg var lille. Og jeg var meget sammen med voksne mennesker. Det er faktisk først efter, at jeg gik ud af skolen, at jeg fik rigtige venner. Jeg havde kammerater, men ikke rigtige venner, fortalte Kevin Magnussen til Cover Man i sidste måned.

Én af dem, der forstod ham, var hans fætter Dennis Lind (th.). Sammen fandt de to et fællesskab takket være motorsporten. Det tætte bånd mellem fætrene blev knyttet, da de sad side om side i hver sin gokart. Dennis var tre år gammel, og Kevin var to år.

- Alle vi racerkørere er lidt underlige, så det er meget normalt, at vi ikke har nogen venner, siger Dennis Lind, uden det lader til at have gået ham på.

- De andre børn sammenlignede vores gokarts med mooncars, og det kunne jo ikke være så svært at træde i nogle pedaler og hive lidt i håndtagene, mente de. Kevin og jeg havde svært ved at forstå, at de andre børn ikke kunne forstå det, fortæller Dennis Lind om de første år som racerkører.

Men de to drenge forstod hinanden. Sammen blev de ved med at køre gokart. Kevins far Jan Magnussen var ikke med drengene, fordi han som oftest rejste verden rundt og kørte racerløb. I stedet for var det Dennis Linds stedfar og Jans bror, Erik Magnussen, som brugte al sin fritid på at hjælpe Dennis og Kevin.

Indtil de to drenge blev ti år, var det Erik Magnussen ( billedet ) , som dedikerede alle sine weekender til at køre Dennis og Kevin til gokart-løb. Han var mekaniker, træner og en slags reservefar for Kevin, som udviklede et brødreforhold til Dennis. På godt og ondt.

- Det føltes som en kamp til døden, når vi konkurrerede. Hvis ikke vi kunne finde en vinder, så måtte vi finde på noget andet at konkurrere om, så der kunne findes en vinder, husker Dennis Lind i dag.

Én gang blev konkurrencen for meget for Dennis. Det var årets sidste løb, da de var 10 år gamle. Kevin lå foran Dennis, som lagde an til overhaling. Men lige som Dennis skulle til at overhale, kørte Kevin ind foran ham, og Dennis kørte af banen.

- Jeg kan huske, at jeg ikke ville snakke med Kevin bagefter, og jeg tror, at der gik næsten et halvt år, før vi talte sammen igen.

- Jeg tror egentlig ikke, vi var særligt søde ved hinanden, når den anden havde tabt. Der var ikke så meget ’kom igen’, men mere ’haha, jeg var bedre end dig’.

Erik Magnussens udgangspunkt var, at de skulle have nogle hyggelige weekender sammen alle tre med motorsporten som samlingspunkt. Men allerede da de to drenge var fem år, begyndte de at køre ’mere seriøst’, som Erik Magnussen kalder det. Og det var drengenes valg. Han har svært ved at skjule stoltheden over, at Dennis og Kevin var og er så store talenter.

- Man kunne sætte en 500-kroneseddel imellem deres gokarts, og den ville blive siddende, uden at de kørte ind i hinanden. Allerede da de kørte som 10-årige, lignede de nogle, der havde kørt i 20 år. Det var virkelig flot, fortæller Erik Magnussen.

Også uden for go kart-banen fulgtes Dennis og Kevin ad. I Jan Magnussens fravær overnattede Kevin ofte hjemme hos sin onkel og fætter, ligesom Kevin var med på deres sommerferier. Selvom Kevins far glimrede ved sit fravær, har Kevin altid haft ham sit idol.

- Min far har måttet give afkald på sin familie på grund af sin karriere, hvilket helt sikkert har påvirket vores forhold. Men det var ikke noget, jeg gik rundt og var ked af. Min far kørte jo allerede race på et højt plan, da jeg blev født, så jeg har aldrig prøvet andet end at have en far, der var meget væk hjemmefra, fortalte Kevin til Cover Man i sidste måned.

Jan Magnussen hører til de få danskere, som har prøvet at køre Formel 1. Dertil når man kun med en ubrydelig vindermentalitet. Kevins kompromisløse indstilling kommer derfor ikke fra fremmede, og han blev helt fra barnsben opdraget til, at kun sejre tæller, fortæller Erik Magnussen.

- De fleste børn, der spiller Ludo med deres forældre, får lov til at vinde, men det gjorde Kevin ikke. Jan er lige så dårlig en taber som Kevin, så Jan vandt, hvis han kunne. Det har lært Kevin, at man får ikke noget foræret. Den ensporede jagt efter at vinde passede derfor dårligt med, at Kevin i sine første skoleår gik på en Rudolf Steiner Skole. Her blev han ganske vist ganske habil til at spille violin, men Kevin havde svært ved at forholde sig til, at alle kampe skulle ende 1-1 på skolen, og han flyttede derfor i fjerde klasse til Trekroner Skole ved Roskilde.Her fik han Ove Thomassen som skolelærer.

Thomassen husker tydeligt Kevin, fordi han gav ham ekstraundervisning i matematik, når Kevin havde været i udlandet for at køre løb. Han kan ikke helt genkende beskrivelsen af Kevin som en dreng uden venner. Kevin var helt uden trangen til at vise sig frem, men han var frisk på at lave drengestreger. Og så hæftede Thomassen sig ved, at Kevin havde en helt speciel tilgang til sin sport, som de tit talte sammen om.

- Jeg havde indtryk af, at han kørte lidt råddent dengang, men når jeg snakkede med ham om det, så havde jeg indtryk af, at han havde lidt dødsforagt. ’Det går nok alt sammen’, fornemmede man på ham, så det var bare speederen i bund og så derudad.

Som skolelærer hører Ove Thomassen tit om drenge- og pigedrømme, men der var nu alligevel noget specielt ved det, da Kevin kom og sagde: ’Jeg vil være verdensmester i Formel 1.’

- Så kigger man jo lidt. Det er lidt utroligt, at et barn i den alder siger sådan. De fleste børn siger, at de gerne vil være professionelle fodboldspillere eller noget andet i den stil, men at sige at man gerne vil være verdensmester, det er noget andet, siger matematiklæreren.

Fra næste år er Kevin Magnussen blandt de 22 Formel 1-kørere, der har muligheden for at blive verdens bedste. Dennis Lind (tv.) er et af Danmarks største motorsportstalenter. De har fulgtes ad hele vejen, og de har presset hinanden til konstant at blive bedre. Der har været kærester undervejs, ligesom der har været byture. Uden alkohol, forståes. Men motorsporten har hele tiden været nummer 1, og derfor er alt andet kommet i anden række. Der er altid et løb, der skal vindes.

- Jeg er helt sikker på, at hvis ikke jeg havde haft Kevin dengang, så var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er i dag. Om han så vil sige det samme om mig, ved jeg ikke, men vi har i hvert fald haft nogle gode kampe.

Følelsen lader til at være gengældt fra Kevins side. I et af de få interview, som Kevin Magnussen har givet, siden kontrakten med McLaren blev underskrevet, blev han af den anerkendte Formel 1-journalist Peter Windsor bedt om at lave sin alletiders top 5 over motorkørere. Magnussen nævner sin far, Ayrton Senna, Michael Schumacher, Fernando Alonso og til sidst Dennis Lind. Journalisten kan ikke lade være med at grine, da Magnussen nævner sin fætter, men Kevin lader forstå, at han skam mener det. Han har ikke glemt, hvordan han er vokset op, og hvem der hjalp ham med at udvikle sig som racerkører.

Kevin fars, Jan Magnussen ( billedet ), ved, hvordan det er at sætte sig ned i en formel 1-bil. Han kender fornemmelsen at runde et sving med knap 300 km/t, og han ved, hvilket pres man lever med som formel 1-kører. Derfor ved han, hvad det er, hans 21-årige søn går ind til, når han 16. marts gør debut som formel 1-kører. Og det gør Jan Magnussen nervøs.

- Jeg er meget mere nervøs, når Kevin kører, end når jeg selv kører. Jeg er ikke nervøs for, at han kommer til skade, for jeg har stor tiltro til hans evner, men som hans far ønsker jeg al succes til min knægt. Så når jeg bliver nervøs, handler det om, at jeg så inderligt håber på, at han når sine mål.

Jan Magnussen nåede selv at køre 25 formel 1-grandprixer efter debuten i 1995. Dengang var Kevin tre år gammel, og han var allerede begyndt at trille rundt i en børne-gokart. Nu er det Kevin, der skal til at konkurrere mod verdens bedste racerkørere med 300 km/t. Jan Magnussen kender alt til risikoen ved motorsport, og den bekymrer ham ikke, selvom det er hans søn, der sætter sig bag rattet.

- Det ville være frygteligt, hvis han kom til skade, men det er en del af gamet, for der er en risiko forbundet med motorsport. Men ingen anden sport gør så meget ud af sikkerheden som motorsporten.

Jan Magnussen vil følge med sin søn til grandprix-løb over hele verden, så vidt det passer med hans egen karriere. Men selvom han er en af Danmarks bedste motorkørere, så kommer han ikke til at rådgive sin søn om, hvordan han skal køre. Han har en anden vigtig rolle, og den holder han sig til.

- Jeg gør meget ud af, at jeg er hans far, og ikke hans coach. Han får meget mere brug for mig som far end som coach. Jeg vil forsøge at hjælpe ham og forberede ham på de situationer, han kommer til at stå i, så han forhåbentlig kan være på forkant. Selve det med kørslen kan jeg overhovedet ikke hjælpe ham med, for han er bare super god.

Kevins indædte fokusering på at vinde kommer ikke fra fremmede. Jan Magnussen har den selv, og han har givet den videre til sin søn med største naturlighed.

- Er det ikke bare en sportsmands mentalitet? Det ligger i mentaliteten i vores sport. Når man tager hjelmen på, så er der kun dig selv. Det er dig, der skal overhale, og det er dig, der skal undgå at lave fejl, siger Jan Magnussen.

Kevin Magnussen har et erklæret mål om at blive verdensmester. Derfor adgangen til formel 1 kun et skridt på vejen. Det var dét skridt, Jan Magnussen selv nåede at tage.

- Jeg kan huske, at da det var mig selv, der stod i Kevins situation, havde jeg det sådan, at jeg vidste, at jeg skulle være formel 1-kører. Det var ikke sådan, at jeg gik og troede på, at jeg måske kunne blive det en dag. Jeg kunne mærke, at jeg ville blive formel 1-kører, og jeg tror, Kevin har det på samme måde.

- Jeg tror, Kevin bliver verdensmester. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og Kevin bliver verdensmester, når han er klar til at blive verdensmester.

Læs også: