Foto: Claus Bech

Hvis Kevin Magnussen som forventet bliver præsenteret som ny Renault-kører, har danskeren kuppet sig til et drømmescenario som Formel 1-kører.

Det hele falder på plads onsdag 3. februar i en forstad til Paris i Frankrig. Stedet er Renault Technocentre i bydelen Guyancourt. Klokken 13 vil den franske bilgigants øverste leder Carlos Ghosn træde frem for alverdens medier og afsløre, om danske Kevin Magnussens fremtid som racerkører i Formel 1 virkelig lever igen.

Indtil på onsdag må danske Formel 1-fans og Kevin Magnussen selv vente med kørerhandsken i hånden med visheden om, at han er millimeter fra at lave et af de mest overraskende comeback i Formel 1-historien.

Medie: Kevin Magnussen er tæt Formel 1-comeback McLaren-boss la

Det sker, hvis han endegyldigt fortrænger Pastor Maldonado fra pladsen som Renaults Formel-chauffør i denne sæson.

Det eneste ’men’ er, både ifølge internationale medier og BTs egne kilder, hvis Pastor Maldonado mod forventning kommer tilbage til Renault med en uimodståelig pose penge med over 100 millioner kroner i. Sådan er Formel 1. Penge kan forvandle virkeligheden dag for dag.

Renault Technocentre i Paris.
Renault Technocentre i Paris. Foto: PHILIPPE WOJAZER

Antager vi, at Kevin Magnussen står og smiler som ny Renault-kører på onsdag, er det kulminationen på et års intens kamp og jagt på et Formel 1-sæde, der er intensiveret den seneste uge.

Den første indikation på, at Magnussen var ved at gøre det umulige, kom, da danskeren og hans tro sponsor gennem flere år, ejeren af Bestseller og milliardær Anders Holch Povlsen, sammen med Kevin Magnussen fløj til England i Holchs sorte privatjet for tre uger siden.

Meget lidt er siden kommet ud fra mødet med Renault-bosserne i Enstone, men fakta er, at Kevin Magnussen og Anders Holch Povlsen mødtes med teamets spidser.

Medie: Kevin Magnussen er tæt Formel 1-comeback Magnussen afsl

Her har man formentlig blandt andet talt om en aftale og økonomien i den, hvis Pastor Maldonados storsponser, Venezuelas statsejede olieselskab PDVSA, ikke kunne betale de lovede 350 mio. kr.

Det vides ikke, om Anders Holch Povlsen har lovet Renault et millionbeløb for at tage Kevin Magnussen ind. Men milliardæren har tidligere postet anslåede 25-30 mio. kr. opbygningen af Kevin Magnussens karriere frem til Formel 1.

Og på rygteplan gik han også med ind i Formel 1-eventyret i 2014 med et sponsorat af ukendt størelse af McLaren gennem firmaet Asos, der figurerede på racerens bagvinge.

Efter snakken med Kevin Magnussen og Anders Holch Povlsen tog Renault-bosserne til Venezuela for at få afklaret Maldonados situation, og her kom de angiveligt tomhændede tilbage fra.

Og så gik Renault tilbage til Kevin Magnussen, der trods en underskrift på en kontrakt med teamet fortsat må forholde sig til, at Pastor Maldonado kan vende billedet rundt med uventede penge i ryggen.

AUSTRALIA FORMULA Odssd

Men hvad venter så Kevin Magnussen, hvis han bliver præsenteret i Paris næste uge?

Modsat McLaren er Renault ikke et team, der satser på topresultater lige med det samme. 2016 bliver et år med opbygning af et team, der først forventes at byde ind i top fem, når den massive regelændring sker i 2017.

Derfor vil det ikke være en fiasko, hvis Kevin Magnussen ikke hører til blandt de hurtigste. Men han skal sørge for en ting - han skal være hurtigere end Jolyon Palmer - og det skal være overbevisende. Så en plads i midten er nok det mest sandsynlige, som teamet tager sig ud nu.

Det er nemlig ikke kun holdets kørere, der fortsat mangler at blive endeligt bekræftet.

Det samme gælder mere end 30 ubesatte stillinger, der lige nu er slået op som ledige på teamets nuværende hjemmeside. Det er tale om et langsigtet projekt, der bygges op lidt efter lidt. Men med en økonomisk stærk og rutineret bilfabrik bag sig.

Lykkes Kevin Magnussen, vil han formentlig selv have svært ved at forstå det efter et 2015, der kun bød på skuffelser. Han fik endnu et afslag og en grumset afsked med McLaren, der igen valgte pensionsmodne Jenson Button.

Han var andetvalg hos Haas, der desværre for Magnussen hentede Romain Grosjean. Og hos Renault stillede hans måske kommende teamkammerat, Jolyon Pamler, med en bankgaranti på et trecifret millionbeløb, da Grosjeans plads skulle besættes.

Nu skubber Kevin Magnussen sandsynligvis i stedet Pastor Maldonado ud.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook