Det var ikke længe, han kunne holde sig væk.

Nico Rosberg chokerede en hel Formel 1-verden, da han i efteråret droppede sporten få dage efter at være blevet verdensmester for første gang.

Onsdag var han tilbage hos Formel 1-feltet. Ikke som kører, men som tilskuere til tredje dag af årets første test på Circuit de Catalunya.

Tyskeren var blevet tiltrukket af de nye racere til 2017-sæsonen, som er markant anderledes end tidligere. Hurtigere. Mere kraftfulde.

»Der er så stor en hype i øjeblikket, så jeg ville se de nye biler med mine egne øjne. De ser helt uhyrlige ud og meget, meget aggressive. Alle glæder sig, og det er dejligt at se,« lød det fra Nico Rosberg ifølge Motorsport.com.

»Kørerne elsker bilerne, og jeg tror, at de kommer til at være ægte gladiatorer derude i år, fordi bilerne vil presse dem til deres fysisike grænser. Vi kommer måske endda til at se kørere tabe et løb, fordi de simpelthen er for afkræftede. Og det har sporten brug,« sagde Nico Rosberg, der har en rolle som ambassadør for Mercedes.

Afslappet Nico Rosberg i pitten i Circiut de Catalunya.
Afslappet Nico Rosberg i pitten i Circiut de Catalunya. Foto: ALEJANDRO GARCIA
Vis mere

Foto: ALEJANDRO GARCIA
Vis mere

Og så understreger Nico Rosberg, at han ikke har fortrudt sin beslutning, om det bratte Formel 1-exit for få måneder siden.

Heller ikke selv om hans afløser hos Mercedes, Valtteri Bottas, samtidig bankede omgange af sted og satte hurtigste tider af alle.

»Jeg er glad for min beslutning, og jeg elsker stadig sporten, så det er fedt at være her og se, hvad der sker. Den positive stemning i øjeblikket er fantastisk, og jeg håber, at sporten kan udvikle sig fremadrettet,« fortalte Nico Rosberg:

»Det føles godt at være her, på en anderledes måde. Jeg er afslappet, jeg nyder det. Jeg er glad for, hvordan alting kører, og jeg glæder mig til fremtiden,« sagde Nico Rosberg. LÆS MERE OM HANS NYE LIV HER

Også Kevin Magnussen har i forbindelse med den første test udtalt sig i rosende vendinger om de nye Formel 1-racere.

Torsdag er sidste dag af første test på Circuit de Catalunya ved Barcelona. I næste uge fortsætter Formel 1-kørerne samme sted.

Første Formel 1 Grand Prix køres i Australien 26. marts.