Formel 1-feltet kan risikere at miste et af sine teams. Ifølge Sky News er Team Manor på grænsen til et økonomisk kollaps.

Det britiske medie erfarer, at holdet er tæt på at ryge under administration, og at hundredvis af arbejdsstillinger er i fare.

Holdet, der i de seneste år er blevet finansieret af rigmanden Stephen Fitzpatrick, fortsætter dog jagten efter en ny ejer, så man kan stille til start i den kommende sæson – men indtil videre har ledelsen kun mødt lukkede døre.

Sky News’ kilder fortæller, at Manors godt og vel 200 ansatte blev orienteret om den kritiske situation fredag morgen.

Manor, der som det eneste hold, der endnu ikke har offentliggjort en eneste kører til den kommende sæson, endte på sidstepladsen i konstruktørernes verdensmesterskab i den forgange sæson, og den placering kostede holdet en masse millioner kroner.