Michael Schumacher fylder stadig meget i motorsportsverdenen.

Det fortæller den nuværende Formel 1-stjerne Sebastian Vettel. Selv om den tyske Ferrari-kører er til et Race of Champions-stævne i Miami – og vinder – bliver han alligevel spurgt ind til ikonet Michael Schumacher, der nu mere end tre år efter sin tragiske skiulykke kæmper for at få et normalt liv.

»Jeg tror, at alle i Formel 1 og i motorsport har tankerne hos ham. Vi ønsker ham alt det bedste, selv om det er nogle år siden (ulykken skete, red.),« siger Sebastian Vettel i forbindelse med Race of Champions-stævnet i søndags.

»Vi savner ham alle sammen. Ikke kun mig, fordi jeg også er fra Tyskland. Han har altid været rar være sammen med. Han var meget svær at slå på banen – og uden for banen.«

Det er ikke meget, der er sluppet ud om Michael Schumachers tilstand i de tre år, der er gået.

Seneste har Michael Schumachers tidligere manager Willi Weber været ude og sige, at han faktisk har savnet informationen fra Formel 1-kæmpens familie.

Michael Schumacher kørte for Ferrari, som Sebastian Vettel gør i dag.
Michael Schumacher kørte for Ferrari, som Sebastian Vettel gør i dag. Foto: STRINGER
Vis mere

»Jeg har kæmpet i mange år, men familien har ikke fortalt hele sandheden. Jeg har kæmpet min kamp, men de lytter ikke til mine råd længere. Jeg synes, det er på tide at lade de millioner af fans vide, hvordan det går,« sagde Willi Weber ved den lejlighed.

Sebastian Vettel er i hvert fald Michael Schumacher, der tidligere i januar fyldte 48 år, evigt taknemmelig for inspiration.

»Vi startede denne rejse sammen. Han hjalp mig meget i begyndelsen, hvor jeg lærte meget fra ham. Vi ville alle have elsket at have ham her,« siger 29-årige Sebastian Vettel i Miami:

»Men alt i alt var jeg nok klog nok til at høre efter, da han delte ud af sin viden. Så det har hjulpet mig.«

Sebastian Vettel, Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet starter årets sæson 26. marts i Australien.