Fernando Alonso er ikke tilfreds. Slet ikke.

Formel 1-sæsonen har indtil videre ikke været blid ved McLaren, og den spanske eks-verdensmester ved godt, hvad der har været galt.

Han retter i et interview med Autosport en indgående kritik mod egne rækker. Mod motorleverandøren Honda.

FØLG DAGENS TEST MED KEVIN MAGNUSSEN LIVE LIGE HER

»Vi har kun ét problem: Og det er motoren,« siger Fernando Alonso:

»Der er ingen pålidelighed, og den mangler power. Vi mangler 30 km/t på langsiden, på hver eneste langside, og når man mangler 30 km/t på langsiden er det svært at få en fornemmelse af bilen.«

Han mener, at chassiet er i orden – ’ikke langt efter de andre’ ifølge Fernando Alonso, der sammen med Stoffel Vandoorne har haft problemer nærmest hver eneste testdag.

Han mener, at holdet står ca. som sidste år og trods alt bedre end i 2015, hvor der var store problemer med den dengang nye samarbejde med Honda.

»Det er nok mere frustrerende i år, fordi med de nye regelændringer har man højere forhåbninger, fordi man tror på, at man kan lukke hullet (op til de forreste, red.) i løbet af vinteren,« siger Fernando Alonso:

»Vi har helt sikkert brug for at forbedre os, og vi skal forbedre os. Situationen er langt fra ideel. Vi er et stort hold.«