Racerkøreren Kevin Magnussen kan atter se frem mod weekendens Formel 1-grandprix i Malaysia, efter at fredagen blev indledt med brand i danskerens bil.

Renaults mekanikere kom på overarbejde under den første træning, da røgen pludselig begyndte at stå ud af danskerens racerbil og senere gik i brand på grund af en brændstoflækage.

HUSK: DU KAN CHATTE MED BTs FORMEL 1-KORRESPONDENT PETER NYGAARD HER PÅ BT.DK KL. 11.30

Da anden træning blev sat i gang klokken otte dansk tid, var bilen endnu ikke klar.

Med tre kvarter tilbage af den halvanden time lange træning kunne den 23-årige dansker omsider køre ud på Sepang-banen for at teste bilen til weekendens grandprix.

Kevin Magnussen, der ikke blev noteret for en tid i første træning, brugte lidt omgange på at finde rytmen og få fart i sin Renault-racer. Danskeren endte med 19.-hurtigste tid af de 22 kørere.

Holdkammeraten Jolyon Palmer imponerede i træningen, da briten nappede 12.-hurtigste tid, 0,724 sekunder hurtigere end Magnussen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så det ud, da flammerne stod ud fra Kevin Magnussens racer.
Sådan så det ud, da flammerne stod ud fra Kevin Magnussens racer. Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

De to Mercedes-kørere Lewis Hamilton og Nico Rosberg dominerede fredagens to træninger. Rosberg var hurtigst i første træning, mens Hamilton var bedst i anden.

Lørdag venter den tredje og sidste træning, inden der køres kvalifikation til søndagens grandprix.

Få overblikket over anden træning, hvor BTs Daniel Remar sad bag tasterne.