Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet har netop overstået første vintertest i Barcelona. Her kan du få det store overblik over, hvordan det gik.

Formel 1-testen i Barcelona gav ikke et klart svar på, hvordan styrkeforholdet er i årets udgave i motorsportens kongeklasse. Men det gav indblik i, hvem der har store problemer, og hvem der er godt på vej mod noget stort.

Vi så også, at danske Kevin Magnussen har grund til at være optimistisk i forhold til, om hans Renault-racer når at blive køreklar til sæsonens første grandprix i Melbourne 20. marts. BT tager temperaturen på de officielle nøgletal fra ugens test på Circuit de Catalunya.

Se hele oversigten her.

Hvem var hurtigste mand i Barcelona?

1. Sebastian Vettel, Ferrari SF16-H, 1:22.810
2. Nico Hulkenberg, Force India-Mercedes VJM09, 1:23.110  + 0.300
3. Kimi Raikkonen, Ferrari SF16-H 1:23.477,  + 0.667
4. Daniel Ricciardo, Red Bull Racing-TAG Heuer RB12, 1:23.525  + 0.725
5. Sergio Perez, Force India-Mercedes VJM09, 1:23.650  +  0.840

10. Kevin Magnussen, Renault R.S.16, 1:25.263  +  2.453

Den opmærksomme læser vil sikkert hurtigt undre sig over, hvorfor Mercedes ikke har kørt sig ind blandt de fem hurtigste. Og det er netop svagheden ved denne måling - den giver ikke et retvisende billede. Mercedes har ikke kørt omgangstider i Barcelona, og vi mangler svar på, hvor hurtige tyskerne egentlig er. Rosberg og Hamilton har kørt på mediumdæk og tilbagelagt mange omgange. Og de skjuler lige nu deres styrke over en enkelt omgang.

Det, vi dog kan se, er, at Force India lader til at have fundet fart over vinteren, mens Ferrari også vil være førsteudfordre til Mercedes i 2016. Kevin Magnussen pressedesin Renault men ikke helt ud på grænsen, men han fik vist glimt af sit talent for at sætte en god tid på friske dæk.

Hvem kørte hurtigst på de forskellige dæk?

Selvom der fortsat er usikkerhed om troværdigheden af de hurtige omgangstider, så tegner der sig alligevel et billede af, at det stadig er Ferraris og Mercedes' motorer, der har mest power. I hvert fald er de bedste tider på de forskellige dæk sat af kørere med de to fabrikkers motorer i bilen.

Ultrasoft-skækket: Sebastian Vettel, Ferrari SF16-H, 1:22.810
Supersoft-dækket: Nico Hulkenberg, Force India-Mercedes VJM09, 1:23.110
Soft: Sebastian Vettel, Ferrari SF16-H, 1:23.741
Medium: Nico Rosberg, Mercedes F1 W07 Hybrid, 1:24.867
Hard: Felipe Massa, Williams-Mercedes FW38, 1:28.214

Kevin Magnussen kørte sin og Renaults bedste tid på soft-dækket. Den tid lød på 1.25.263. Vi har endnu ikke set, hvad Renault og Magnussen kan på supersoft eller ultrasoft. Det får vi svar på i den kommende uge fra 1-4. marts i Barcelona.

Hvem kunne få dækket til at holde længst?

Ultrasoft: Sebastian Vettel, Ferrari SF16-H,  7 omgange
Supersoft: Sebastian Vettel, Ferrari SF16-H, 8 omgange
Soft: Valtteri Bottas, Williams-Mercedes FW38, 17 omgange
Medium: Kevin Magnussen, Renault R.S.16, 30 omgange
Hard: Valtteri Bottas, Williams-Mercedes FW38, 26 omgange

Egentlig siger antallet af omgange her mest noget om, hvor holdbar man kan forvente, at de forskellige dæktyper er, når sæsonen begynder. Men med danske øjne er det lidt pudsigt, at Kevin Magnussen har fået mediumdækket til at holde længst. Netop for meget dækslid blev beskrevet som danskerens største udfordring i tiden hos McLaren.

Hvilken kører tilbage flest omgange?

Her er så en opgørelse over top fem af kørere over antallet af tilbagelagte omgange under testen i Barcelona.

1. Lewis Hamilton, Mercedes F1 W07 Hybrid, 343 omgange
2. Nico Rosberg, Mercedes F1 W07 Hybrid, 332 omgange
3. Kevin Magnussen, Renault R.S.16, 264 omgange
4. Felipe Nasr, Sauber-Ferrari C34, 236 omgange
5. Max Verstappen, Toro Rosso-Ferrari STR11, 231 omgange

Det er bestemt opløftende at se, at mange forskellige team og motorer klarer at køre mange omgange. Og at holdbarheden ser ud til at være god før sæsonen. For Kevin Magnussen er resultatet af testen og det samlede antal omgange langt over forventet før testen.

Fordi Renaults holdbarhed, trods et par nedbrud, ser ud til at være god, kan vi forvente, at teamet lader Kevin Magnussen give den mere gas på blødere dæk i den kommende uge. Den store taber blev McLaren, som på ny havde store problemer og i testens to sidste dage holdt foruroligende meget stille i garagen.

Vil du se endnu flere tider fra testen, så kast et blik på denne grafik.