De sidste test-kilometer er kørt af Kevin Magnussen og alle de andre. Nu ser vi først Formel 1-racerne trille igen til sæsonens første grandprix om små to uger.

Derfor er det også tid til at gøre status over de otte testdage på Circuit de Catalunya uden for Barcelona. Hvem kørte længst, hurtigst og alt det dér.

Og ikke mindst: Hvordan klarede Kevin Magnussen sig i sin Renault sammenlignet med de øvrige kørere hos de øvrige teams? Det ser vi nærmere på her.

Og vi kan da godt afsløre, at på et enkelt parameter var comeback-danskeren faktisk bedst af alle i nogle af tallene, som F1.com har lagt frem – mere om det længere nede. Vi begynder med farten.

Kimi Raikkonen.
Kimi Raikkonen. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Hvem var HURTIGST?

  • 1. Kimi Raikkonen, Ferrari: 1:22.765
  • 2. Sebastian Vettel, Ferrari: 1:22.810
  • 3. Nico Rosberg, Mercedes: 1:23.022
  • 4. Nico Hulkenberg, Force India: 1:23.110
  • 5. Carlos Sainz, Toro Rosso: 1:23.134
  • … 12. Kevin Magnussen, Renault: 1:23.933

Her antyder Ferrari, at man for alvor har tænkt sig at tage kampen op mod Mercedes i den forestående sæson.

Kevin Magnussens holdkammerat, Jolyon Palmer, trillede ind på 18.-pladsen med 1:24.859, altså knap et sekund langsommere end danskeren.

Nico Rosberg.
Nico Rosberg. Foto: ANDREU DALMAU
Vis mere

Hvem kørte FLEST OMGANGE?

  • 1. Nico Rosberg, Mercedes: 656
  • 2. Lewis Hamilton, Mercedes: 638
  • 3. Max Verstappen, Toro Rosso: 534
  • 4. Carlos Sainz, Toro Rosso: 515
  • 5. Kevin Magnussen, Renault: 509

Mercedes har hovedsageligt koncentreret sig om at få kørt nogle kilometer ind i raceren, og det kan ses på tallene.

Kevin Magnussens holdkammerat, Jolyon Palmer tilbagelagde kun cirka halvt så langt som danskeren: 267 omgange. Men briten havde flere gange tekniske problemer med sin Renault-racer.

Mercedes-raceren og de to kørere, Lewis Hamilton og Nico Rosberg.
Mercedes-raceren og de to kørere, Lewis Hamilton og Nico Rosberg. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Hvem kørte FLEST OMGANGE pr. hold?

  • 1. Mercedes: 1.294 omgange eller 6.024 kilometer
  • 2. Toro Rosso: 1.049 omgange eller 4.883 kilometer
  • 3. Ferrari: 891 omgange eller 4.148 kilometer
  • 4. Williams: 856 omgange eller 3.985 kilometer
  • 5. Sauber: 838 omgange eller 3.901 kilometer
  • … 8. Renault: 776 omgange eller 3.612 kilometer

Her kan det for alvor aflæses, at Mercedes virkelig fik kørt nogle omgange. Toro Rosso ligger også her godt til, selv om man ’kun’ har haft en 2015-model af Ferrari-motoren. Hvis Jolyon Palmer havde fået tilbagelagt en distance i omegnen af Kevin Magnussen, ville Renault have været nummer tre.

Valteri Bottas.
Valteri Bottas. Foto: ALEJANDRO GARCIA
Vis mere

Hvem var HURTIGST pr. dæk?

  • Ultrasoft-dækket: Kimi Raikkonen, Ferrari: 1:22.765
  • Supersoft-dækket: Sebastian Vettel, Ferrari: 1:22.852
  • Soft-dækket: Kimi Raikkonen, Ferrari: 1:23.009
  • Medium-dækket: Nico Rosberg, Mercedes: 1:24.126
  • Hard-dækket: Valtteri Bottas, Williams: 1:25,402

Ferrari sidder tungt på soft-dækkene, men det er dog værd at nævne, at Mercedes ikke for alvor har rullet sig ud på de hurtigste dæk.

Kevin Magnussen ruller ud i sin Renault.
Kevin Magnussen ruller ud i sin Renault.
Vis mere

Hvem kørte LÆNGSTE STINT pr. dæk?

  • Ultrasoft-dækket: Sebastin Vettel, Ferrari og Valtteri Bottas, Williams: 7 omgange
  • Supersoft-dækket: Sebastian Vettel, Ferrari: 8 omgange
  • Soft-dækket: Valtteri Bottas, Williams: 17 omgange
  • Medium-dækket: Kevin Magnussen, Renault: 30 omgange
  • Hard-dækket:  Valtteri Bottas, Williams: 26 omgange

Og det er altså her, at Kevin  Magnussen kører sig ind som bedst til at får et enkelt sæt dæk til at strække. Kevin Magnussen kørte sin 30 omgange på medium-dækket allerede i den første testuge.

Pudsigt nok var det netop evnen til at få dække til at strække mest muligt, der indbragt danskeren mest kritik i sin første Formel 1-sæson hos McLaren.

Sæsonens første grandprix bliver kørt den 20. marts i Melbourne. Til den tid bliver vi meget klogere...