Et overraskende VM-point via en plads i top-10. Det er lige præcis sådan noget, der kan blive afgørende, når der skal langes nye kontrakter ud i Formel 1.

BTs Formel 1-korrespondent Peter Nygaard vurderer på den baggrund, at Kevin Magnussen med søndagens 10.-plads i Singapores Grand Prix ’trak det i den rigtige retning’.

Det gør han i en chat med BTs læsere.

»Han styrkede i hvert fald sit kandidatur rigtig meget,« lyder det fra Peter Nygaard, men understreger også, sagerne ikke vurderes på kun ét løb.

Det er anden gang i denne sæson, at Kevin Magnussen får point, og han styrkede igen sin position i forhold til Renault-holdkammeraten Jolyon Palmer, der blev nummer 15.

Har ’Mag’ vundet den interne konkurrence med Palmer i dag?

»Ja, så det vil noget,« svarer Peter Nygaard.

Se, hvad BTs Formel 1-korrespondent ellers svarer til de mange rygter om Kevin Magnussens fremtid herunder: