Kevin Magnussen kommer til at gribe løbet an på en alternativ måde, når han starter sidst i Bahrains Grand Prix søndag eftermiddag dansk tid.

Det mener BTs Formel 1-korrespondent Peter Nyggard, der søndag chattede med BTs læsere som optakt til løbet på Sakhir-banen.

Her ville flere vide, hvordan den danske racerkører vil forsøge at komme frem i feltet og gøre sig gældende i kampen om VM-point. Til det svarede Peter Nyggard.

»Jeg ved det ikke - men jeg tror, at Haas henter en alternativ strategi op af hatten. Det var i hvert fald, hvad Guenther Steiner antydede, da jeg snakkede med ham i aftes. Altså ud fra teorien om, at 'når man starter bagerst kan man ligeså godt tage en chance'," skrev han.

Der var samtidig en del af BTs læsere, som var bekymrede over, at Kevin Magnussen har set lidt langsommere ud i forhold til teamkammeraten hos Haas, Romain Grosjean.

Peter Nygaard vurderer, at franskmanden er lidt hurtigere end danskeren på nuværende tidspunkt, men afviser, at det er problematisk.

»Grosjean kører måske bedre end nogensinde i øjeblikket - og en af forklaringerne på formfremgangen er utvivlsomt, at Kevin Magnussen presser ham langt mere end hans teamkammerater i 2013-16 gjorde. Lige nu vurderer jeg Grosjean til at være en knivspids hurtigere end Magnussen, men danskeren kommer gradvist tættere på. Det er absolut godkendt,«

Læs hele chatten herunder.