Jules Bianchi er stadig i kritisk tilstand, efter at han søndag var involveret i en forfærdelig ulykke i søndagens Formel 1 grand prix i Japan.

Det fortæller hans far til den lokale japanske avis Nice-Matin.

Jules Bianchis far, Philippe Bianchi, sidder ved sengekanten på Mie General Medical Center og håber på fremgang i sønnens tilstand. Og racerkøreren kæmper en brav kamp, fortæller faderen.

- Jules kæmper, som han altid har kæmpet. Det er ligesom, når han er på banen. Han er stærk, fortæller Philippe Bianchi.

Den 25-årige Bianchi, der under søndagens løb kørte ind i en kranvogn, der var ved løfte en anden havareret bil væk fra banen, har pådraget sig en såkaldt diffus axonal skade, en hjerneskade, hvis omfang og mén-grad endnu er uklar. De seneste meldinger fra hospitalet beskriver franskmandens tilstand som kritisk, men stabil.