Jenson Button kan overtage Tom Kristensens Audi.

Selvom McLaren-ledelsen tidligst vil beslutte sig for deres 2015-line-up i december, kan Jenson Button tage beslutningen for dem; den erfarne englænder, der er i direkte kamp med Kevin Magnussen om McLaren-sædet ved siden af Fernando Alonso i 2015, antyder nu, at han måske slet ikke er interesseret i at fortsætte i teamet.

Button, der på grund af McLaren-ledelsens tøven ikke ved om Abu Dhabis Grand Prix på søndag bliver hans sidste Formel 1-løb, er åbenlyst træt at uvisheden.

Læs også:

- Når man kører Formel 1 er man meget ensporet, og synes, det er den eneste sport i verden. Men når man bliver sat i en ubehagelig situation i Formel 1, går det op for én, at der er mange andre muligheder, og der er masser af udfordringer derude. Jeg har elsket at arbejde med McLaren.

- Men vil jeg vente på deres beslutning? Det er noget, jeg ikke kan kommentere på i øjeblikket, sagde han torsdag i Abu Dhabi.

Button blev for en måned siden sat i forbindelse med Porsches Le Mans-team, men her er alle de faste pladser i mellemtiden fordelt. Dermed så sportsvogns-racing ud til at være lukket land for englænderen, men med Tom Kristensens beslutning om at stoppe, er et af de mest eftertragtede sæder i international racing udenfor Formel 1 pludseligt ledigt.

Læs også:

Jenson Button taler ikke direkte om Tom Kristensens plads hos Audi, men siger:

- Jeg er åben for nye udfordringer.

Med McLaren-ledelsens beslutning om at udskyde annonceringen af deres 2015-kørere til efter weekendens grandprix i Abu Dhabi, er der lagt op til at VM-finalen bliver afgørende for valget mellem Magnussen og Button. Og det er ikke et scenarie, Button synes om.

- Jeg håber, jeg bringer mere til teamet end bare et enkeltløb, siger han.

Og da han bliver direkte spurgt om han vil vente på McLaren-ledelsens beslutning, der tidligst kommer 1. december, siger Button:

- Ingen kommentarer.