En affaldskværn kan hjælpe dig af med køkkenaffald på en miljøvenlig måde. Men det er langt fra alle kommuner, der tillader køkkenkværne.
København: Både kartoffelskræller, kaffegrums og kyllingeben bliver suget ned i afløbet, så du slipper for, at håndvasken stopper til, og du undgår at have ildelugtende køkkenaffald liggende i skraldespanden.
Flere elektronikbutikker er begyndt at sælge elektriske køkkenkværne, som man især kender fra det amerikanske køkken.
Hos vores svenske naboer i Stockholm og Malmø er det blevet lovpligtigt at installere en køkkenkværn i forbindelse med nybyggeri og renovering, fordi det vurderes at være den mest miljørigtige udnyttelse af bioaffaldet fra private husholdninger.
Hos Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, kan chefkonsulent Jes Clauson-Kaas også se flere fordele ved en køkkenkværn.
- I husholdningen er det jo udelukkende en fordel. Tænk på, hvor meget lettere det er at skrabe resterne fra sin tallerken af, og så forsvinder de bare. Og du slipper for at bære dit affald ned, siger Jes Clauson-Kaas.
Man reducerer også risikoen for bananfluer og lugtgener i køkkenet, fordi der ikke er organisk affald i skraldespanden.
Samtidig slipper man for rotter, fluer og lugt i skraldespande og containere udenfor, hvor affaldet skal opbevares, indtil det bliver afhentet, siger Jes Clauson-Kaas.
Men hvis du overvejer at investere flere tusinde kroner i en affaldskværn, så skal du først være helt sikker på, om du overhovedet må installere den under din køkkenvask.
- Inden man kan køber en køkkenkværn, skal man sikre sig, at kommunen har køkkenkværn med i sin affaldsstrategi og dermed giver tilladelse til at bruge den, siger Karsten Bjørno, kommunikationschef i Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA.
De er nemlig de færreste kommuner i Danmark, der tillader køkken- eller affaldskværne i private køkkener, fordi det ikke er alle kloaksystemer og spildevandsanlæg, der vurderes at være klar til at tage imod borgernes fintkværnede bio- og madrester. København og Aarhus tillader det for eksempel ikke.
- Kloaksystemer og renseanlæg i Aarhus Kommune er ikke forberedt til at modtage husholdningsaffald, og mere organisk affald kan i værste fald give problemer i spildevandssystemet. Det kan betyde iltsvind og algevækst eller uhygiejniske forhold ved store nedbørsmængder, fremgår det på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Det er de lokale forhold i kommunerne, der afgør, hvorvidt der er en gevinst ved denne måde at håndtere affald på, fortæller Karsten Bjørno fra DANVA.
- Der er ikke noget, der tyder på, at der generelt set bliver flere problemer med rotter eller svovlbrinte, men det er også op til de lokale myndigheder at vurdere, siger han.
En fordel ved brugen af en affaldskværn under dit afløb er, at en stor del af dit affald bliver sorteret med det samme. Og hvis de kommunale kloak- og rørsystemer ellers tillader det, så kan bioaffaldet bruges til at skabe bæredygtig energi i renseanlæggene, mener Jes Clauson-Kaas fra HOFOR.
- Når man forbrænder det organiske affald, så får man jo lige så meget energi ud, som hvis man begyndte at lave biogasanlæg. Så man kan sige, at når vi putter sovs og kartofler på forbrændingsanlægget, så får vi altså også energi ud af det, siger han.
Fakta om elektrisk affaldskværn i håndvasken:
- Der er forskellige regler rundt om i landet. Undersøg, om du overhovedet kan få tilladelse til at montere en affaldskværn i din kommune.
- En almindelig køkkenkværn koster mellem 2000-6000 kroner.
- I januar skrev Politiken, at landets største elektronikkæde, Elgiganten, siden årsskiftet havde solgt køkkenkværne, selv om de fleste kommuner i landet ikke tillader brugen.
- Strømforbruget til en køkkenkværn anslås at være 5-6 kilowatt-timer, og der påregnes et vandforbrug mellem 1100-2200 liter om året for en husstand.
Kilder: Politiken, HOFOR, DANVA
/ritzau/FOKUS
