Søndag og mandag begyndte to billeder at florere på sociale medier og sendte hundreder af danskere helt op i det røde felt.
Det ene billede udløste en shitstorm mod Coop og kæden Fakta. Det andet billede var rettet mod Netto og skulle være et bevis for, at Salling Groups butikker er ved at udfase julen.
På billedet fra Fakta-butikken var en masse klassiske julegodter. Men i stedet for ’chokoladejulemænd’ stod der ’vintermænd’. I stedet for ’juleblanding’ stod der ’vinterfestblanding’.
Det udløste en storm af klager.
Natten mellem mandag og tirsdag begyndte danskere i hobetal at lægge billedet op på Faktas facebookprofil og revse kæden for at afskaffe julen: 'Skam jer!', lød det eksempelvis.
Problemet er bare, at Fakta ikke har erstattet ’jul’ med ’vinter’ i deres butikker.
»Vi undersøgte det og fandt ud af, at billedet skulle være taget i en butik i Slagelse. Men der står julemænd og juleblanding på de skilte, så det billede, der florerer på Facebook, er et totalt falsum,« forklarer Jens Juul Nielsen, pressechef for Coop:
»Vi har ikke ændret nogen navne fra jul til vinter i Coop. Det har ingen hold i virkeligheden.«
En lignende sag skete mandag for Salling Group.
I ugen forinden havde Salling været ude i en anden shitstorm, hvor Føtex blev revset for at sælge en vinterbolle i stedet for en julebolle.
Problemet var bare, at Føtex ikke har erstattet julebollen. Vinterbollen er bare ny i sortiment. Julebollen sælger Føtex fortsat.
Så da Salling Group mandag så en artikel på nyhedssitet 24nyt med et billede, hvor Netto blev angrebet for at have skrevet ’vinterfest pebernødder’ på et prisskilt fremfor 'jul', reagerede de prompte.
»Vi begyndte at undersøge det, for billedet undrede os. Vi kunne udelukke, at det var en spøg fra en enkelt medarbejder i butikken, for man kan ikke selv lave sådan et skilt i Netto,« forklarer Kasper Reggelsen, pressechef for Salling Group:
»Vi kunne også se, at logoerne på Karen Volf-kasserne var af ældre dato. Så vi fik en mistanke om, at billedet var manipuleret. Og efter lidt detektivarbejde kunne vi så dokumentere, at det var tilfældet.«
I virkeligheden var billedet fra 2015, hvor en kunde på Twitter havde brokket sig over, at Netto allerede havde julevarer i september. Nu var det manipuleret kraftigt.
»Det er ret ironisk og lidt morsomt. Men det overrasker mig faktisk en del, at det finder sted,« siger Kasper Reggelsen:
»Det er ærgerligt, at vi skal drages ind i en diskussion og kritiseres for ting, vi beviseligt kan afvise. Her er der ikke tale om bevidste misforståelser, som det måske var med julebollerne. Det her er direkte falsk og manipulation.«
Kasper Reggelsen overdriver ikke.
Der er tale om to tilfælde af direkte fake news, mener Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor ved Roskilde Universitet.
»Når vi taler manipulerede billeder, så er det fake news. Og her taler det ned i en højreorienteret dagsorden, som handler om religion og især islam,« siger han:
»Man taler ind i en fortælling om, at juletraditionerne i Danmark er under pres.«
Han forklarer, man generelt ser, at højrefløjen i Europa er stærk koordineret på sociale medier.
Og at det eksempelvis munder ud i angreb via falske nyheder.
»Det starter med vinterboller i Føtex, som viser sig at være en misforståelse. Men så tager man en flig af noget, der måske er lidt sandt, og bygger videre på det. Man skaber en fortælling, som virker troværdig.«
Men hvor kommer billederne så fra?
I tilfældet Fakta sporede B.T. tirsdag billedet tilbage til en kvinde i Slagelse, som havde lagt det på Facebook mandag aften.
Siden var det delt og kommenteret hundreder af gange.
B.T. har forsøgt at skrive og ringe til kvinden.
Hun vendte aldrig tilbage.
Nu har hun slettet sin Facebook-profil.
I tilfældet Netto og pebernødderne var det en læser, der sendte billedet til mediet 24nyt, som så skrev en artikel om det.
Mediet slettede billedet, efter Salling Group havde henvendt sig.
»Vi kommer ikke ud for det her en anden gang, for vi har besluttet at tjekke de personer, der sender noget,« siger André Rossmann, chefredaktør for 24nyt:
»Jeg vil ikke fortælle præcist hvordan, for det kommer an på situationen.«
Var det en fejl, at I bragte billedet?
»Vi har god samvittighed, for alle kan begå fejl. Vi er heller ikke 100 procent overbevist om, at det er rigtigt, det Salling Group siger, men vi kan hverken af- eller bekræfte det,« siger André Rossmann.
Til det har Salling Group kun én kommentar:
»Selvfølgelig kan det afkræftes.«
