En såkaldt dna-mærkning af værdigenstande med uv-sporstoffer kan måske bremse julens indbrudsbølge. Politiet har allerede taget det i brug.
. En syntetisk væske med sin helt egen retsmedicinske signatur kan være det våben, der skaffer Danmark af med de senere års kedelige europarekord i indbrud, hvor vi har ligget med helt i top.
Forsikringsselskabet Tryg tester i øjeblikket mærkningen i 90 husstande i Sønderborg. Her har mærkningen af værdigenstande med den næsten usynlige væske sammen med advarselsmærkater på ruder og døre angiveligt ført til 40 procents nedgang i antallet af indbrudstyverier sammenlignet med 24 procent for hele kommunen.
I Danmark kan vi stadig gøre meget for at sikre os mod indbrud med tyverisikrede vinduer og ordentlige låse, mener Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg.
- Men hvis tyven har held til at komme indenfor, er det rigtig smart med dna-mærkning. Det er med til at skabe usikkerhed på hele hælermarkedet. Og politiet kan hurtigt finde ud af, om en genstand er stjålet, siger hun.
Har du ting i dit hjem, der kan friste indbrudstyvene, kan du smøre DNA-væsken på de værdifulde genstande - for eksempel på et lille område under sædet på designerstolen. Eller i en sprække på den bærbare computer.
Væsken indeholder både en syntetisk dna-kode og tusindvis af mikroprikker med en talkode. Ved at lyse på væsken med en UV-lygte og et forstørrelsesglas kan politiet aflæse koden øjeblikkeligt og finde genstandens ejermand i en international database.
Samtidig har skiltning og advarsler på ruder og døre givetvis en afskrækkende effekt på indbrudstyve.
Efter et forsøg i Stockholm med 1500 dna-mærkede husstande erfarede svensk politi i 2014 89 procent færre indbrud i de tre bydele, hvor borgerne havde advaret om, at deres værdigenstande var mærkede. Ved en nærmere analyse blev kriminologer og andre fagfolk enige om, at 40 procent af nedgangen kunne tilskrives dna-mærkningen.
Hos sikkerhedsfirmaet Unisecure, der markedsfører DNA-produkter til private i Danmark, fortæller partner Henrik Olsen, at det er den øgede risiko, der er forbundet med selve tyveriet, der gør de mærkede genstande mindre attraktive for tyvene.
- Essensen i det hele er, at vi ikke snakker om en ny alarm, der er smart. Nu er det simpelt hen blevet farligt at stjæle ting. Vi er inde dér, hvor politiet normalt har svært ved at spore tyvekosterne tilbage til ejerne. Politiet kan pludselig se, hvem der ejer PlayStation-konsollen, fjernsynet og skruemaskinen, som de finder hos tyvene, siger Henrik Olsen.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i andet kvartal af i år blev anmeldt knap 15.000 indbrud, hvilket er det laveste antal i 20 år.
Men på trods af faldende tal, har vi stadig europarekord i antal indbrud. Og det er især i juli måned i sommerferien og i juledagene, at danske hjem bliver tømt for værdier.
Hoa Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter fortæller politiinspektør Jørn Kjer, at UV-belysning er et værktøj, som man er begyndt at tage i brug ude i landets 12 politikredse.
- Vi har lavet en vejledning til politikredsene om, at det her er en ny måde at mærke sine ting på, som vi skal være opmærksomme på. Og det betyder, at vi nu skal bruge uv-lys for at finde eventuelle ejermænd til nogle af de koster, vi kommer til at stå med, siger han.
Sådan virker DNA-mærkning:
- Hver flaske med DNA-væske indeholder unikke fragmenter af syntetisk dna, der er registreret til ejeren via et globalt register.
- Det syntetiske molekyle er ekstra kort i forhold til naturligt dna og derfor sværere at skade.
- Væsken kan kun afkodes af en beskyttet anerkendelseskode - og chancen for at gætte koden er statistisk mindre end chancen for at vinde det europæiske Lotto 23 gange.
- Politi eller retskemikere kan se koden i væsken ved at lyse på den med ultraviolet lys. Selve dna-strengen kan analyseres i et laboratorium.
- Dna-væsken er certificeret til at holde mindst fem år udendørs.
Kilde: SelectaDNA
/ritzau/FOKUS
