Hverken politianmeldelser eller bøder stopper disse ulækre forretninger i at lange varer over disken.

KLIK DIG VIDERE OG SE HVOR DU MÅSKE IKKE SKAL HANDLE NÆSTE GANG

Gammel mad til halv pris og falske pakkedatoer. Kreativitet mangler i hvert fald ikke, hos ejerne af Danmarks klammeste butikker.

Inden du sætter tænderne i din burger, skal du nok lige tjekke butikkens smiley først. For rundt om i landet findes butikker med seriøse fødevareproblemer. Det fremgår af de papirer i Fødevarestyrelsen, som B.T. har undersøgt.

Mindst mulig magt

Danmarks værste grønthandler hedder Diana Frugt og ligger på Frederiksberg i København. Her har ejeren Kazim Al Helo formået at få en sur smiley hele fire gange i træk. Alligevel har myndighederne ikke vurderet, at biksen skal lukkes.

- Der er en forventning om, at vi som myndighed bruger mindst mulig indgriben. Hvis man nu ikke kan finde ud af at lave mad, kan det jo godt være, man kan finde ud af at lave kaffe, forklarer Bjørn Wirlander, der er kontrolchef ved Fødevarestyrelsen.

Han understreger, at de gentagne inspektioner som regel virker.

- Min vurdering er, at problemvirksomheder før eller siden retter ind, når vi bliver ved med at presse på. Der er dog nogle, der behøver længere tid end andre.

Lukker den selv

De mange besøg har nu fået ejeren af Diana Frugt til selv at lukke gesjæften og overdrage den til sin nabo. Den nye ejer lover, at der kommer andre boller på suppen.

- Nu hiver vi alt ud, får lukket rottehullerne og gør det hele rent. Alt bliver helt nyt og wouw, lover Sharakir Al Abadi, der overtager butikken fra sin nabo den 1. april.

På findsmiley.dk kan du se, om de forretninger du bruger også sjusker med reglerne.

Kun otte forretninger i Danmark er så klamme, at de gør sig fortjent til B.T.s skod-smiley. Se forretninger på de følgende sider.