Nabohjælp blandt danskerne er med til at bringe antallet af indbrud i Danmark ned. Men det kræver mere end det velkendte klistermærke.

. Det sker knap så ofte, at danskere kommer hjem til en gennemrodet stue, en bagdør, der er brækket op, eller et lænset smykkeskrin. Antallet af indbrud i danske hjem er nemlig faldende.

I andet kvartal af 2016 blev der ifølge tal fra Rigspolitiet anmeldt 5.892 indbrud herhjemme. Kun overgået af andet kvartal i 2015, er det det laveste antal indbrud i over 10 år.

Og danskerne skal selv have en stor del af æren for den positive udvikling, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

Øget medansvar blandt borgerne er nemlig årsagen til, sammen med politiets indsats, at det er blevet sværere for tyvene at komme til - og de bedste fiduser er helt gratis, fortæller Lone Harlev, som er projektleder hos Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

- I de senere år har kvaliteten af nabohjælpen virkelig fået et skub. Det er ikke bare et klistermærke, man sætter i vinduet. Der er kommet mere handling bag, siger hun.

Lone Harlev oplever, at nabohjælpen batter, når danskerne aktivt vælger det til og begynder at hilse på fremmede på gaden, holder øje med ukendte varevogne ude foran naboens hus eller åbne terrassedøre om vinteren.

For at det skal nytte noget, kræver nabohjælp nemlig, at man er lidt mere pågående og nysgerrig, end danskerne traditionelt har for vane, forklarer Tine. R. Sode, som er bygningskonstruktør og rådgiver for Boligejernes Videncenter Bolius.

- Man skal overskride nogle grænser. Det betyder, at man altså lige ringer og hører, om der er en håndværker på, hvis der holder en ukendt vogn foran naboen, som ikke er hjemme, eller at man noterer bilens nummerplade, siger hun til Ritzau Fokus.

I forbindelse med nabohjælp får både ejer-, lejer- og grundejerforeninger fra tid til anden betjente ud fra lokalpolitiet, som kan fortælle om udfordringerne i netop deres område og komme med gode råd.

- At få politiet ud og fortælle er også et gratis og godt råd, for de ved om nogen, hvad det er for en slags indbrud og udfordringer et område ofte oplever, siger Tine R. Sode.

Danskerne er ifølge Det Kriminalpræventive Råd også blevet bedre til at sikre deres hjem, så det tager tyvene længere tid at bryde ind.

De fleste indbrudstyve er ifølge Lone Harlev inde på under et halvt minut uden at larme. Erfaringer fra Holland viser, at hvis en tyv skal knokle med en dør eller et vindue i over tre minutter, så giver de op og bevæger sig videre.

Fakta: Billige trick, der skræmmer tyve væk:

- Hils på fremmede på din vej og spørg, om de har brug for hjælp. Er det en tyv på udkig, vil det nemlig være et faresignal for indbrudstyven, at du anerkender deres tilstedeværelse.

- Lad være med at have tæt bevoksning omkring døre og vinduer, som det er nemt at gemme sig bag.

- Har du kælderdør og - vinduer bag på huset, så giv dem et ekstra beslag.

- Sæt bevægelsessensorer op, der kaster lys over indkørsel og bagtrappe, når nogen kommer tæt på.

- Engager jer i nabohjælp - også selv om det kan virke grænseoverskridende at ringe og spørge, om de er hjemme, når der holder en fremmed varevogn.

- Inviter lokalpolitiet ud med gode råd.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, Bolius

/ritzau/FOKUS