Det kan føles akavet at bede om en lønforhandling, hvis der lige har været fyringer på jobbet, men det er et godt tidspunkt, lyder det.

. Fyringsrunder, nedskæringer og omrokeringer.

Der er mange måder at sige på, at der bliver færre hænder til at løfte opgaverne på jobbet, og stemningen kan være trykket for dem, der bliver tilbage, når gode kolleger siges op.

Men selvom det kan virke barokt at bede om mere i løn eller andre goder, mens fyringerne er i frisk erindring, er det faktisk det oplagte tidspunkt at bede om mere i løn på.

Det mener Helene Rafn, som er lønforhandlingschef i Djøf.

- Når der er nedskæringer, betyder det jo, at de, der er tilbage, er dem, ledelsen har vurderet som mest værdifulde, forklarer hun til Ritzau Fokus.

Har andre fået med sparekniven, mens du stadig er tilbage, kan det altså være et oplagt tidspunkt at se på din løn på.

- Mange oplever også at få flere opgaver, når der er færre mennesker tilbage i afdelingen, så man skal ikke holde sig tilbage fra at følge lønudviklingen i arbejdsmarkedet, når andre opsiges, siger hun.

Som med alle lønforhandlinger skal man stadig gøre sit forarbejde og gøre sig klart, hvad man ønsker at få ud af lønforhandlingen, og hvor godt man løser sine opgaver.

Det er også vigtigt at have visioner for fremtiden, så man kan bevise sin værdi for arbejdspladsen. Det forklarer Carsten Kjær Busk, lønforhandler og forfatter til bogen "Scor kassen ved lønforhandling".

Han bekræfter, at der er flere ukurante tidspunkter, hvor man med fordel kan forhandle sin løn.

- Jeg oplever, at flertallet ikke synes, man kan forhandle løn, mens man er på barsel, men det kan man altså sagtens, slår Carsten Kjær Busk fast.

Det bekræfter Helene Rafn, der også mener, at en lønforhandling under barsel kan være positivt for både den ansatte og arbejdsgiver.

- Mange på barsel tager deres job og karriere op til revision. Ved at bede om en forhandling, hvor man jo også planlægger at udvikle fremtidige kompetencer, viser man sin arbejdsplads, at man kærer sig om den og planlægger at komme tilbage, forklarer hun.

På den måde kan arbejdspladsen også bekræfte sit engagement i dig som en fremtidig ressource, vurderer Rafn.

I rådgivningen oplever både hun og Carsten Kjær Busk, at der er tidspunkter, hvor ansatte har meget lidt lyst til at kræve mere på.

Konfliktskyhed og utryghed ved at kræve mere, gør sig tit gældende, og det forstår Kjær godt.

- Vi er jo på arbejdspladsens side 364 dage om året, men denne ene dag, skal du altså være dig selv nærmest, understreger han.

Det er også derfor, at Rafn ikke mener, at man bør udskyde eller undlade den årlige lønsamtale med undskyldninger om, at man er nyuddannet, nyansat, eller at chefen er ny.

En ny chef kan potentielt indhente oplysninger om en fra den forrige leder, men må også lade dig vise og forklare, hvad du er værd for din arbejdsplads.

Som nyuddannet bør du heller ikke stå tilbage, for det er i de første år på arbejdsmarkedet, at du sætter niveauet for resten af din karriere.

- Nyuddannede kan faktisk stige mellem seks og otte procent om året i de første år. Man får nemlig hurtigt mere værdi for arbejdsgiveren med de første års erfaring i bagagen, forklarer Hele Rafn.

Eksempel: Så meget betyder et lille lønhop tidligt i karrieren

- To personer på 32 år starter i samme virksomhed i samme type job. De har begge de samme kompetencer, egenskaber og baggrund, men den ene har forhandlet sig frem til en startløn på 3.000 kroner mere per måned end den anden.

- De bliver begge i jobbet, til de er 67 år, og deres løn reguleres hvert år med 5 procent.

- Forskellen på de to lønninger ved pension løber op i 3.414.108 kroner.

Kilde: "Scor kassen ved lønforhandling" af Carsten Kjær Busk.

/ritzau/FOKUS