Tager din far en sweater på om sommeren, eller har din bedstemor ikke længere lyst til at gå til kor, kan det skyldes demens.
. Er det tegn på almindelig glemsomhed, når din mor eller bedstefar glemmer, hvorfor hun eller han gik fra det ene rum til det andet, eller kan det være et tegn på demens?
Det kan være svært at vide, men du kan som pårørende med fordel være opmærksom, for en demenssygdom kan sagtens være et år om at udvikle sig helt.
- Den, som opdager, at der er demens på vej, er som regel ikke patienten selv, men ægtefællen eller barnet, fortæller Kasper Jørgensen, som er neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens.
Oftest vil sygdommen komme snigende i form af problemer med korttidshukommelsen. Måske kan personen sagtens fortælle om sin barndom, mens det kniber med at huske ti minutter tilbage.
Det samme vil kunne vise sig i sproget, hvor demens vil begynde at æde helt almindelige dagligdagsord. For eksempel kan ordet "kop" pludselig blive svært at huske, mens vi andre nogle gange må lede efter ord, vi bruger mere sjældent, forklarer Kasper Jørgensen.
Men det er ikke kun glemsomhed, der afslører begyndende demens. Også manglende dømmekraft og ændret adfærd kan være tegn på, at din pårørende er ramt af sygdommen, fortæller Nis Peter Nissen, som er direktør hos Alzheimerforeningen.
Det kan være, at ens forælder eller bedsteforælder tager vintertøj på om sommeren eller ukritisk slår til, når en telefonsælger ringer med et ikke så godt tilbud, forklarer han.
Kasper Jørgensen fra Videnscenter for Demens råder desuden til, at pårørende grundlæggende lægger mærke til forandringer hos personer over 75 år, som demensen oftest rammer.
- Hvis en person går fra at være organiseret til pludselig aldrig at kunne finde sine ting, kan det være et tegn på demens. Eller hvis han eller hun altid har været social og pludselig isolerer sig, siger han og tilføjer, at samme opførsel kan være symptomer på stress eller depression.
Under alle omstændigheder kan det gøre en markant forskel, hvis demens bliver opdaget i tide. Jo før, man bliver diagnosticeret, jo bedre er mulighederne for at sætte ind, forklarer Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.
- Uanset hvad, går sygdommen fremad, men hvis den bliver opdaget i tide, kan vi ændre måden, den går fremad på ved at støtte med medicin og behandling.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er mellem 35.000 og 40.000 personer i dag diagnosticeret med demens, men op mod dobbelt så mange kan være ramt uden at have fået en diagnose.
Sådan kan du forebygge demens
- Dyrk motion og få pulsen op et par gange om ugen.
- Spis middelhavskost med fisk, skaldyr og sunde olier.
- Spis bladrige grøntsager som for eksempel salat, broccoli og rosenkål.
- Drik tre til fem kopper kaffe om dagen.
- Søg behandling mod depression og forhøjet blodtryk.
- Undgå fede mejeriprodukter.
- Hold dig selv i gang med fritidsaktiviteter, hobbyer og socialt samvær.
Kilde: Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens
/ritzau/FOKUS
