Lande, druesorter, årgange, procenter. Listen er lang, når det kommer til faktorer, der spiller ind i din rødvin, men det behøver faktisk ikke være så svært.

København. Når vi fredag eftermiddag kan gå veltilfredse på weekend, træder mange ind i supermarkedets vinafdeling med en ambition om at finde en god flaske vin. Men der bliver vi ofte mødt med en jungle af muligheder.

Der er en overflod af vinflasker, som vi skal forsøge at finde hoved og hale i. Heldigvis kommer sommelier og stifter af Dansk Sommelier Forening, Tim Vollerslev, til undsætning; for der er et par tommelfingerregler, man kan bruge og derved sikre sig, at vinen smager, som man bedst kan lide den.

- Først og fremmest skal du lade være med at kigge efter tilbudsskilte, eller om nogen vine står til halv pris. Gå efter nogle af de ting, du plejer at kunne lide, råder Tim Vollerslev.

Hvis du for eksempel har fundet en rødvin fra Californien, der er lavet på pinot noir-druen, så kan du enten udforske andre vine fra Californien eller prøve en pinot noir-drue, der kommer fra en vinmark i New Zealand.

Det er indehaveren af VinAvisen.dk, Mariette Thiedemann enig i. Hun peger også på, at man ikke kan bruge flaskens udformning eller etikettens udseende til at guide en på vej. Det siger ikke noget om vinens karakter.

- Der er også den skrøne med, at hvis der er skruelåg på en vin, så er det en dårlig vin. Det passer altså ikke. Der kan sagtens være noget ordentligt i flasken, selv om der er skruelåg på, forklarer Mariette Thiedemann.

Skrønen om, at der skal være minimum 14 procent alkohol i en rødvin, før den er rigtig god, maler begge eksperter til jorden.

- Der er ikke ret mange, der kan smage forskel på en vin, der har 13,5 procent alkohol og en vin, der indeholder 14 procent, siger Tim Vollerslev.

- Procenten af alkohol har ikke den store indflydelse på en vin, men du skal selvfølgelig ikke vælge en vin med 15 procent alkohol, hvis du er på udkig efter en let sommervin, fortsætter han.

Det vigtigste er, at du vender flasken om og læser etiketten. Hvis der står, at en vin er god til okse-, kalve- eller kyllingekød, så kan du godt tro på det.

- Det er mennesker med rigtig gode smagsløg og forstand på vin, der har besluttet, hvad der skulle stå på etiketten. Det kan du roligt stole på, siger Mariette Thiedemann.

- Men en god huskeregel er, at jo mørkere kødet er, jo kraftigere må vinen også gerne være, siger hun.

Fakta: Huskeregler til at skrive bag øret

- Ligesom med mærketøj, så betaler du også for, at vinen kommer fra et berømt område. For eksempel koster vinene fra Bourgogne mere, fordi vinmarkerne i det område er dyrere end andre steder.

- Hold øje med om vinen har stået på en hylde, der er udsat for et direkte spotlys. Lyset kan varme vinen op og ændre smagen.

- Vælg din vin ud fra det, du skal bruge den til. Hvis du har brugt 100 kroner på en enkelt bøf, så brug også lidt ekstra penge på vinen.

- Pris og kvalitet hænger sammen. Ikke direkte sammen, men du kan ikke forvente det samme af en vin til 35 kroner, som du kan af en vin til 350 kroner.

/ritzau/FOKUS