Hvilke grønne, ubudne gæster er allersværest at slippe af med igen, hvis de først får rødderne indenfor i haven? Haveselskabet kommer her med sit bud.
København. Noget ukrudt kender alle. Det gør ondt at træde på en tidsel, mælkebøtterne stikker pludselig op midt i græsplænen, eller også bliver græsset blødere og blødere af mos.
Og nogle ukrudtsformer kan brede sig i rekordfart, hvis de først finder en ny have. Haveselskabets rådgiver Louise Møller fortæller om tre af de mest genstridige ukrudtstyper - og hvad du kan gøre ved dem.
1) Skvalderkål
- Skvalderkål kræver både godt med knofedt og vedholdenhed at komme af med, hvis det først slår rødder i haven, forklarer Louise Møller.
En sikker metode til at komme af med den invasive ukrudtsart på er at så græs, der hvor skvalderkålen har fat. Slår man jævnligt græs med græsslåmaskinen, så udsulter man rødderne på skvalderkålen, og den vil efterhånden uddø.
- Men det er jo ikke alle steder, det kan lade sig gøre. I en hæk er det næsten et håbløst projekt at bekæmpe skvalderkål, siger Louise Møller.
Der anbefaler hun i stedet, at man mellem hækken og et eventuelt bed laver et bælte af græs på cirka 1,5 meters bredde. Den fortsatte slåning af græsset vil så forhindre skvalderkålen i hækken i at brede sig til bedene.
- Skal du først i gang med at anlægge bede og have, så gør dig selv den tjeneste at grave jorden grundigt igennem, og fjern alle rødder først, forklarer Louise Møller og uddyber:
- Skvalderkål har lange rødder, men de stikker ikke særlig dybt, så man kan rense dem ud af jorden og mindske risikoen for, at der opstår skvalderkål efterfølgende. De skvalderkål, der alligevel stikker op i løbet af sæsonen, må luges væk med hakkejernet, inden de bliver for store.
2) Padderok
Eller Agerpadderok, som den også hedder, er en meget robust plante, som det også næsten er umuligt at komme af med, hvis den først kommer ind i haven.
- Padderokker kan også brede sig utrolig meget, og deres rodnet går flere meter ned under jorden, når de først får rigtigt fat, forklarer Louise Møller.
Samtidig er padderokkens rødder enormt porøse, så de ofte knækker, hvis man forsøger at hive dem op, hvilket giver planten gode vilkår for at genetablere sig.
- Det er et langt og sejt træk at komme af med padderok, siger Louise Møller.
Da sprøjtemidler ikke har en nævneværdig effekt på stængelplanten, er der to muligheder for at komme den til livs. Enten kan man overdække området, planten vokser på, så den ikke får noget sollys, ellers kan man konstant - altså ugentligt - fjerne al plantens vækst over jorden.
- Når der ikke vokser noget op, som når at suge sollys, så får planten ikke nok næring til rødderne, og så vil den langsomt uddø, forklarer Louise Møller.
Men både metoden med overdækning og hyppig lugning kan tage flere år, før padderokken er helt væk.
3) Snerler
De hvide trompetformede blomster, vi kender som gærdesnerler, er kun en af de mange snerle-planter, som både kan kravle højt til vejrs og indhylle murværk, træer, højbede og hække i deres net.
Rødderne går flere meter ned i jorden, så det er så godt som umuligt at fjerne planten med rod. I stedet er den gentagne lugning af planten over jorden også vejen frem her.
- Man kan sulte planten ihjel ved at blive ved med at tage de overjordiske dele, forklarer Louise Møller.
Planten skal hives op, hver gang længden på snerlen nærmer sig 60 centimeter, og igen skal man indstille sig på, at lugningen skal gentages år på år, før det har effekt.
/ritzau/FOKUS
