Spiser ens søn eller datter ikke så meget i perioder, skal man som forældre tage den med ro, hvis barnet ellers trives godt og følger sin vækstkurve.
Der er serveret aftensmad derhjemme, men familiens mindste nipper kun lige til kartoflerne og prikker lidt til resten.
Det kan være til stor frustration for forældrene, hvis barnet i perioder ikke spiser så meget. Men trives ens lille søn eller datter ellers godt og følger sin vækstkurve, er der som udgangspunkt ikke grund til bekymring, siger Søren Rittig, speciallæge og professor i pædiatri ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
- Der er stor variation i, hvor meget et barn har lyst til at spise fra dag til dag, og det er der mange forældre, som ikke helt er klar over. Børn har en indbygget regulering af, hvor meget de spiser og drikker. De kan sagtens springe et måltid over og kan også i en periode spise mindre for så at begynde at spise mere igen, forklarer han og fortsætter:
- Børn er også meget virussyge, og i den periode spiser de heller ikke ret meget og kan også godt tabe sig lidt, men de vil stort set altid indhente det - hvis man ser på vækstkurven, så er det til en forbavsende nøjagtig placering, som de var på før.
Hvis først mor og far panikker over den begrænsede mængde mad, barnet spiser, kan det faktisk forværre appetitten.
- Der er ingen tvivl om, at barnet registrerer forældrenes stress over det. Og hvis forældrene begynder at presse lidt på, så går barnet tit i den modsatte lejr og nægter at spise, siger Søren Rittig.
Ifølge socialpædagog Dorte Bordal, der er ansat ved Hillerød Hospitals børneafdeling og er forfatter til bogen Børn som spiser for lidt, er det normalt, at børn indimellem er småtspisende.
- Få skuldrene ned som forældre, og stol på barnets egen evne til at finde tilbage. Det er som regel en periode, som går væk igen, siger hun.
Selv om forældre vil sikre, at barnet bliver mæt og får det, det har brug for, bør man ikke give dem alle mulige kosttilskud eller præparater med ekstra kalorier i uden at tale med lægen først, understreger Søren Rittig.
Servér, hvad barnet kan lide, hvis det er en del af en sund og varieret kost.
- Nogle børn elsker grøntsager og spiser ikke kød, og for andre er det lige omvendt. Det kan også gøre forældre vildt bekymrede. Forældre skal tage det med ro og prøve forskelligt mad af, og se, om der ikke er noget, barnet godt kan lide, siger Søren Rittig og fortsætter:
- Børn kan også være ufatteligt snu, om de tænker over det eller ej. Konfliktsituationen over maden kan børnene måske udnytte og rykke tidspunktet for, hvornår de vil spise, og der er forældrene nødt til at tage kontrol over det. Det kan godt være, det lyder lidt hårdt, men hvis barnet ikke spiser, går det nok alligevel, bare de får tilbuddet igen næste gang.
Faste måltider er nemlig vigtigt for et reguleret sult- og mæthedsmønster. Stikker man barnet snacks dagen lang for at sikre, at det får nok at spise, kan det forpurre appetitten til aftensmaden, påpeger Dorte Bordal.
- De bliver aldrig rigtigt mætte eller sultne. Det, der tit sker, hvis barnet ikke spiser noget til aftensmad, er, at man giver dem en mad senere, og så kommer man ind i en negativ spiral, siger hun.
Spiser barnet så lidt, at det pludseligt bøjer af på vækstkurven, skal man selvfølgelig snakke med lægen, om der er grund til bekymring.
- Det kunne være, at barnet fejler noget, eller at der er et andet problem, som meget sjældent er omkring selve spiseriet, siger Søren Rittig.
Børns madmønstre
- Lad ikke barnet overhøre, at der snakkes om dets madvaner.
- Hold øje med, hvad barnet godt kan lide og spiser mest af.
- Tving ikke barnet til at spise.
Kilder: Søren Rittig, Dorte Bordal.
/ritzau/FOKUS
