____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke sikkert, at du skal tænke for meget over oprindelsen, hvis du får chancen for at smage en kop af verdens dyreste kaffe. Den er nemlig høstet i elefantafføring og har været hele turen gennem det store dyrs fordøjelsessystem, inden de vaskede bønder ender i kaffekoppen. Prisen er også mere end pebret: 6000 kroner kiloet eller over 250 kroner for en enkelt kop.

Det er den 42-årige canadier Blake Dinkin, som har startet produktionen af den dyre drik, som han har givet navnet Black Ivory Coffee (Sort Elfenben Kaffe).

Og ideen er ikke helt ude i hampen. På turen gennem elefantmaven nedbryder naturlige enzymer nemlig proteinerne i de modne kaffebær - og det er de proteiner, som gør kaffen bitter. I stedet får kaffebønnerne en smag af blomster og chokolade med noder af' mælkechokolade, jord, lidt krydderier og røde bær', som producenten oplyser.

THAILAND BLACK IVORY COFFEE x


Resultatet minder lidt om en anden ekstremt dyr kaffevariant, desmerdyr-kaffe, der også brygges på bønner, som har været en tur gennem dyrets fordøjelseskanal. Men elefanternes enorme mave giver en fordel, mener Blake Dinkin:

- Tænk på elefanten som dyrerigets langsomme komfur. Det tager den mellem 15 og 30 timer at fordøje bønnerne, som ligger og syder sammen med bananer, sukkerrør og andre ingredienser i elefantens vegetar-diæt og giver kaffen en helt unik smag af jord og frugter, fortæller den 42-årige canadier.Dinkins firma har i år startet produktionen af den særprægede kaffe i Nordthailand, nær Den Gyldne Trekant, hvor Thailand møder Myanmar og Laos og som ellers er berygtet for betydeligt stærkere rusmidler. Her gnasker en flok elefanter på Golden Triangle Asian Elephant Foundation, et center for reddede elefanter, kaffebær af sorten Thai Arabica i sig.

Bønnerne dyrkes på marker i næsten to kilometers højde, hvor de plukkes af kvinder fra Akha-bjergstammen. Der skal 33 kg modne bær til - det er 10.000 af slagsen - for at producere blot et enkelt kilo af de ekslusive kaffebønner. Årets høst på 70 kg er for længst udsolgt, men Dinkin regner med at lave seks gange så mange bønner næste år.

Efter turen gennem elefantmaven sidder mahout'erne (elefantpasserne) eller deres koner klar, når de store dyr forretter deres nødtørft. De piller kaffebønnerne fra afføringen, og sender dem efter en grundig gang vask til videre forarbejdning på et risteri i Bangkok.

Den dyre drik serveres foreløbig kun på en håndfuld eksklusive, femstjernede hoteller: Tre Anantara Resorts på Maldiverne, Anantaras thailandske resorts i Den Gyldne Trekant og på Phuket og tre Anantara resorts i De Forenede Arabiske Emirater.






Strangely enough, the former most expensive coffee in the world, kopi luwak, is also made from animal dropings. In Indonesia, civets – weasel-like creatures – are fed coffee cherries which are then harvested from their excrement. So when life gives you crap, make coffee!