Årets sidste store festaften står for døren, og i den anledning giver en af Danmarks bedste bartendere sit bud på tre festlige cocktails, som alle kan lave derhjemme.

Før maden har vi brug for at få sat gang i appetitten. For at gøre det, skal vi bruge noget let, frisk og gerne bittert.

Tilbage i 2014 fik BT bartenderen Rasmus Juul fra den fashionable cocktailbar Ruby til at give sit bud på en cocktail, som ikke kræver den store forberedelse. Nu har vi fundet opskriften frem fra gemmerne, da det igen er blevet tid til at forkæle nytårsgæsterne med en lækker drink.

»Jasmine' er en frisk cocktail, som har en god balance mellem sødt, surt, bitter, og den vil helt sikkert vække sulten inden middagen,« forklarer Rasmus Juul.

Se i videoen herover, hvor let du selv laver en 'Jasmine'.

Du skal bruge følgende:
3 cl. gin f.eks. Tanqueray Ten
1,5 cl. Campari
1,5 cl. Cointreau eller Grand Marnier
1,5 cl. citronjuice

Alle ingredienser shakes med is og sies derefter op i et afkølet cocktailglas og pyntes med appelsinskal.

Rasmus Juul giver gode råd til at klare jobbet som bartender: