En undersøgelse af 3.681 europæere viser, at det faktisk er dem med et lavt saltindtag, der oftest dør af hjertekarsygdomme. Forskningsresultatet blev offentliggjort d. 4 maj i det respekterede tidsskrift Journal of the American Medical Association.
I en periode på otte år målte forskerne mængden af natrium i forsøgspersonernes urin. Et lavt indhold af natrium indikerer også et lavt indtag af salt.
Er popcorn sunde - 15 falske kostmyter
Undersøgelsen viste, at dem med det laveste indhold natrium i urinen var 56 procent mere tilbøjelige til at dø af hjertekarsygdomme.
Undersøgelsen viste yderligere, at for de forsøgspersoner, der havde et normalt blodtryk ved undersøgelsens start, havde en forøget mængde natrium i urinen ingen indflydelse på blodtrykket.
Otte myter om alkohol: Fup og fakta
Resultatet af forskningen har dog mødt kritik, fordi kun 84 af de omkring 4.000 forsøgspersoner døde af hjertekarsygdomme i perioden. Det er simpelthen ikke nok dødsfald til at kunne sige noget med sikkerhed, siger Walter Willet fra afdelingen for ernæring på Harvard School of Public Health i en pressemeddelelse.
- Man skal tage denne undersøgelse med et gran salt. Og så lægge den fra sig. Den bør ikke få nogen indflydelse på de anbefalinger, der er, siger han.
Han slår fast, at mange andre undersøgelser viser det stik modsatte. Netop af salt øger risikoen for hjertekarsygdomme og forhøjet bloldtryk.






















