Løgismose tilbagekalder Løgismose Kylling, Løgismose Kyllingelår og Løgismose Kyllingebryst samt Princip Kyllingelår og Princip Kyllingebryst.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

'Der er påvist for højt indhold af Campylobacter i kyllingeprodukterne,' lyder det.

Hvis ikke kyllingerne gennemsteges, eller der sker en krydskontamination under tilberedningen, kan der opstå infektion med campylobacter. Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme mavesmerter, feber og opkast, oplyser Fødevarestyrelsen.

Har man købt produkterne fra Løgismose, anbefales det, at man kasserer varen eller levere den tilbage.

Løgismose kyllingeprodukter er solgt i Netto og Føtex Food. Princip kyllingeprodukterne er solgt i Bilka, Føtex og Føtex Food.